Saml-selv kyllingesalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 300 gramkyllingefilet
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 150 gramvindruer- stenfri
  • 1/2 stkicebergsalat- eller anden salat
  • 100 grambacon i tern
  • 2 dlskyr*
  • 1 spsksød sennep
  • 1 tskkarry
  • 1 stklime
  • 50 gramvalnødder
  • 1 stkgroft flute
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Det kan ofte være svært at få ungerne til at spise salater til aftensmad, men det er tit fordi, at det hele er blandet sammen fra begyndelsen, og ungerne ikke har mulighed for at sortere og vælge selv. Sæt derfor alle ingredienserne på bordet i små skåle, og lad hele familien samle lige præcist deres favoritsalat.

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 185 grader varmluft.

2. Krydr kyllingefileterne med salt og peber og steg dem i lidt olivenolie, til de er gennemstegte, hvis du ikke allerede har en rest stegt kylling tilovers fra tidligere på ugen. Lad fileterne køle lidt af og skær dem i mundrette bidder.

3. Skær peberfrugt, befriet for kerner, i fine tern. Vask vindruerne og flæk dem på midten. Riv den skyllede salat i grove stykker med fingrene.

4. Læg baconen på en tør, kold pande og tænd for varmen. Steg nu ternene, til de er sprøde. Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle.

5. Bland skyr, sød sennep og karry i en skål. Smag til med lidt limesaft, salt og peber.

6. Lun flutet i ovnen og stil alle ingredienser - også valnødderne - på bordet i små skåle og lad hele familien samle deres egen favoritsalat. Mums!

7. Velbekomme :o)

Tip

Kniber det med at få ungerne til at spise salater, kan du prøve at indføre små regler om, at alle f.eks. skal vælge minimum en eller to slags grøntsager. På den måde kan du lave en lille leg ud af måltidet - selvom man ikke må lege med maden :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre