Lidt om opskriften
25 min
15 min
Det her er en super nem fiskeret, der mest af alt bare skal hygge sig i ovnen - så kan du tage et slag Ludo med ungerne imens. Grøntsagerne steges sammen med citron, timian og fisken, og det giver en virkelig god sauce. Retten serveres med nemme posekartofler i ovnen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 600 gramfrosne kartoffelbåde
- 400 gramgulerødder
- 2 stkløg
- 400 gramfrosne bønner
- 1 spskakaciehonning
- 4 spskbalsamicoeddike
- 0.5 spsktørret timian
- 1 fedhvidløg
- 1 stkøkologisk citron
- 1 dlvand
- 300 gramtorskefilet eller sej
- 1 terninghønsebouillon
- 1.25 dlmadlavningsfløde 8 %
- olivenolie
- salt
- peber
- majsstivelse
- alufolie
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 225 grader varmluft og tilbered kartoffelbådene efter anvisningen på posen. Du kan også klikke på kokkehuen i ingredienslisten og lave dine egne fra bunden.
2 Begynd herefter med at ordne grøntsagerne. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette bidder. Skræl og skær løgene i både. Vend gulerødder, løg og de frosne bønner med honning - eller sirup, balsamicoeddike, timian, presset hvidløg og en god slat olivenolie i et ovnfast fad.
3 Krydr med salt, peber og citronskiver og tilsæt vand. Bruger du frossen fisk, skal fileterne lægges ovenpå grøntsagerne nu og fadet stilles i ovnen i ca. 30 min. Ellers hop videre til næste punkt.
4 Bruger du optøet fisk, skal du først bage grøntsagerne uden fisk i 15 minutter. Læg herefter sejfileterne oven på grøntsagerne og bag videre i 15 minutter.
5 Tag fadet ud af ovnen og hæld forsigtigt væden ned i en kasserolle igennem en si. Læg sølvpapir over fadet, mens du laver saucen.
6 Bring væden i kog og tilsæt smuldret bouillon og fløde. Jævn saucen med majsstivelse eller mel rystet sammen med lidt vand. Bring saucen i kog igen og smag til endnu engang. Tilsæt evt. lidt mere bouillon, salt, peber eller honning efter smag.
7 Server fisken med de stegte grøntsager, kartoffelbåde og den lækre sauce.
8 Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrælle gulerødder og skære dem i mindre stykker - brug en børnevenlig kniv. De kan også smage saucen til.



