Sesampaneret mørbrad med grøntsagsfritter og brød

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Sesampaneret mørbrad med grøntsagsfritter og brød

I samarbejde med

4.0, Mambeno-favorit!

De er altså super lækre de her sesampanerede mørbradsbøffer! Vi serverer dem med bønne- og kikærtefritter (jeps!), dressing og fuldkornspitabrød som små hapsere. Hvis der skal være lidt mere weekendstemning over aftensmaden, kan du også erstatte bønnefritterne med helt almindelige kartoffelfritter. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 220 grader varmluft. Hæl vandet fra kikærterne og spred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir sammen med de frosne bønner. Vend dem med en god sjat olie og bag dem i ovnen i 25-30 minutter.

2. Skær mørbraden i bøffer og tryk dem lidt flade med hånden. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.

3. Slå ægget ud i en dyb tallerken og pisk det sammen med lidt salt og peber. Hæld sesamfrøene op i en skål.

4. Vend nu mørbradsstykkerne godt rundt i æggemassen og vend dem herefter i sesamfrøene. Det gør ikke noget, hvis det ikke dækker hele vejen rundt. Steg bøfferne på en pande i olivenolie, til de er gyldne og gennemstegte.

5. Lun imens pitabrødene i ovnen og skær dem efterfølgende ud i små trekanter. Skyl æblet og skær det i fine tern, som du drysser over grøntsagsfritterne som pynt.

6. Server de panderede mørbradbøffer med de sprøde grøntsagsfritter, dressing og pitabrød. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad din børn være med til at panere mørbradbøfferne. De kan også skære æblerne i mindre tern.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre