Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
35 min
Flæskesteg er bare lækkert hele året rundt! Her har vi lavet en sommerudgave med små kartofler, majskolber, grillede tomater og sauce. Opskriften er beregnet til to dage så husk at gemme resten af flæskestegen til lækre flæskestegssandwich i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 gramflæskesteg
- 650 gramsmå kartofler
- 2 stkmajskolber
- 4 stktomater
- 2.5 dlkaffefløde
- bagepapir
- groft salt
- majsstivelse
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 215 grader varmluft.2
Placer flæskestegen i et ovnfast fad med sværene nedad. Fyld vand i, så det dækker sværene. Kom den i ovnen i 15 minutter.3
Imens stegen er i ovnen: Skrub og skyl kartoflerne. Kog dem herefter i saltet vand i ca. 10-12 minutter. Fjern blade og hår fra majskolberne og halver dem. Grill dem eller kog dem i en gryde i letsaltet vand i ca. 10-12 minutter.4
Skyl tomaterne og halver dem. Grill eller steg dem på en pande.5
Tilbage til stegen: Tag fadet ud af ovnen og vend nu stegen med sværene opad - vandet skal blive i fadet. Dup sværene med køkkenrulle og gnid dem med groft salt. Husk at komme saltet godt ned mellem alle sværene.6
For at sikre en jævn stegning, skal stegen stå så lige som muligt i ovnen. Står stegen skævt, ret den op med lidt staniol i bunden. Steg kødet, til det har en kernetemperatur på 62-65 grader - ca. 35 minutter pr. 1/2 kilo.7
Når stegen næsten er færdig, tænd for grillfunktionen på din ovn. Dette sikrer, at sværene bliver helt sprøde. Men hold RIGTIG godt øje, for det går mega stærkt! Gem stegeskyen fra fadet til sauce.8
Og så til saucen: Hæld stegeskyen i en gryde og varm den op. Tilsæt kaffefløde og jævn med majsstivelse rørt ud i lidt vand. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. lidt smuldret bouillon (hønse-, okse-, grøntsags- eller svinebouillon), hvis saucen mangler smag.9
Er sværene på stegen mod forventning ikke sprøde, skær sværene af i et helt stykke. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og giv dem en tur til på grillfunktion - men HUSK igen at holde øje.10
Server flæskestegen med kartofler, majskolber, grillede tomater og sauce. Gem halvdelen af stegen til flæskestegssandwich i morgen. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at halvere tomaterne. De kan også røre i saucen og smage til.