Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Vi ELSKER madpandekager! Her har vi sneget lidt spinat ind i pandekagerne, så de bliver mega Skipper Skræk-agtige. Vi serverer dem med laks, avocado, hytteost og grøntsager. Bruger du lakserester, der er røget laks i knapt så pæne skiver, der sælges i de fleste supermarkeder, også under andre navne som f.eks. lakse-topping, så vær opmærksom på, at visse lakserester kræver tilberedning. I så fald skal de gennemsteges inden brug.
Portioner
Ingredienser
- 8 stkradiser
- 2 stkavocado
- 1 stkcitron
- 150 gramfriske spinatblade
- 1 dlmælk
- 8 stkæg
- 150 grampikantost
- salat efter eget valg
- 200 gramhytteost
- 200 gramrøget laks
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skyl radiserne og og skær dem i skiver. Flæk avocadoen, fjern stenen og skær kødet i skiver. Dryp med lidt citronsaft, så avocadoen ikke bliver brun.2
Skyl spinatbladene meget grundigt, så de er helt fri for jord. Blend dem med sammen med lidt af mælken i en minihakker - eller hak spinaten helt fint med din bedste ninja-kniv. Pisk sammen med æg, resten af mælken og lidt salt og peber.3
Steg nu dejen til madpandekager i lidt olivenolie på din yndlings pandekagepande. Pandekagerne må godt være en smule tykkere end almindelige pandekager - men kun lidt. Når de har sat sig en smule, kan du løsne dem i kanten med en paletkniv og forsigtigt vende dem, så de bliver stegt på begge sider.4
Bruger du lakserester, så vær opmærksom på, at visse typer skal gennemsteges inden brug - det fremgår af pakken. Giv dem i så fald en tur på en pande i lidt olivenolie.5
Stil pandekagerne på bordet sammen med flødeost, skyllet salat, rensede og skyllede radiser, avocado, hytteost, citron i skiver og røget laks og lad familien rulle deres helt egen favoritpandekage. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære radiser og avocado. De kan godt også piske æggemassen sammen.
Visse typer lakserester kræver tilberedning, før de spises. Det står i så fald på pakken, hvorfor det er vigtigt, at laksen gennemsteges inden brug.
Kan du finde det, så vælg altid fisk med det hvide og blå MSC-mærke. Mærket er en garanti for bæredygtigt fiskeri, så der også er fisk tilbage i verdenshavene, når ungerne bliver voksne.