Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker og sprød burger med pankopaneret kylling, tomat, salat, rødløg og aioli. Serveret med gnavegrønt som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 280 gramkyllingefilet
- 1 stkæg
- 80 grampanko eller almindelig rasp
- 30 gramfærdig salatmix
- 3 stktapastomater
- 0,5 stkagurk
- 1 stkrødløg
- 200 gramgulerødder
- 4 stkfuldkornsburgerboller
- 200 gramaioli
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skær kyllingefileterne igennem på langs, så du får to flade fileter pr. kyllingefilet.
2 Slå ægget ud i en skål og pisk det sammen. Hæld pankoraspen på en flad tallerken og vend den med salt og peber. Vend først kyllingefileterne i det sammenpisket æg og herefter i pankoraspen.
3 Steg de panerede kyllingefileter på en pande i rigeligt med rapsolie ved middelvarme til de er gyldne og gennemstegte.
4 Skyl salaten, tomaterne og agurken. Pil skrællen af rødløget og skræl gulerødderne. Skær tomaterne og rødløget i skiver og agurk og gulerødder i stave.
5 Lun burgerbollerne på en brødrister eller i ovnen.
6 Stil alle ingredienserne på bordet og lad hele familien sammensætte deres egen kyllingeburger med gnavegrønt som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne.



