Lidt om opskriften
30 min
0 min
Så simpelt og så godt - cremet tunmousse, avocado, sprød salat og rødløg mellem to skiver ristet rugbrød. Serveret med asparges, gulerødder og agurk som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 bundtgrønne asparges
- 2 dåsetun i olie
- 1 dlcreme fraiche 9 %
- 2 spskmayonnaise
- 2 stkavocado
- 250 gramgulerødder
- 0.5 stkagurk
- 1 stkrødløg
- 35 gramsalatmix
- 8 skiverugbrød
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Knæk det nederste af aspargesene og smid det væk. Skyl aspargesene og blancher dem i spilkogende vand i ca. 1 min. Overhæld dem herefter med koldt vand.
2 Pres olien fra tunen og rør tun, creme fraiche og mayonnaise sammen i en skål. Smag til med salt og peber.
3 Fjer stenene fra avocadoerne og skær dem i skiver. Skræl gulerødderne, skyl agurken og skær dem i stave. Pil skrællen af rødløget og skær det i skiver. Skyl salaten.
4 Rist rugbrødet på en brødrister.
5 Stil alle ingredienserne ind på bordet og lad hele familien sammensætte deres egen tunsandwich med avocado og asparges, gulerod- og agurkestave som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre tunmoussen sammen.
Ekstra smag: Kom lidt citronsaft i tunmoussen og drys med friskhakket purløg.



