Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Her får du opskriften på en fantastisk nem ret til to dage med svinekød, champignon, ris, æbler og gnavergrønt som tilbehør. Husk at gemme resterne til nem aftensmad i morgen. Vi har brugt svinekød i strimler, men du kan også købe nakkekoteletter og skære dem selv - eller bruge kylling. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 2 stkløg
- 250 gramchampignon
- 3 cmingefær
- 2 stkæbler
- 800 gramsvinekød i strimler
- 2 spskkarry
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 1 spskmajsstivelse
- 300 gramgulerødder
- 1 stkgrøn peberfrugt
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Kog risene efter anvisningen på pakken.2
Skær løgene i tern, rens og skær champignonerne i kvarte. Skræl ingefær og æbler og riv begge dele på den fine side af et rivejern. Gem evt. lidt æble til at drysse over ved servering.3
Skær koteletterne i strimler, hvis du ikke bruger den færdigskårede udgave - husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.4
Steg nu løg og champignoner i lidt olivenolie i dyb pande eller gryde i et minut eller to. Tilsæt æble og ingefær og lad det stege med.5
Tilsæt svinekødet sammen med karryen og lad kødet blive brunet godt af. Tilsæt madlavningsfløde, varm op, jævn sovsen med lidt majsstivelse rørt ud i vand og smag til med salt og peber.6
Skræl gulerødder og skyl og rens peberfrugten. Skær begge dele i stave til gnavergrønt.7
Servér den lækre karryret med dampende varme ris og gnavergrønt. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad børnene skylle og rense champignonerne og skære dem i stykker. De kan også rense peberfrugten og skære den i stave.