Tærte med skinke, spinat og svampe

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  •  tærtedej
  • 4 stkæg
  • 1 dlmælk
  • 200 gramhytteost
  • 50 gramrevet ost
  • 1 tsksalt
  • 250 gramchampignon
  • 100 gramfriske spinatblade*
  • 100 gramkogt skinke
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Tærte med alverdens fyld er altid et hit. Her er tærten lavet med skinke, spinat og champigon - som sagtens kan erstattes af andre grøntsager, hvis familien kræver det :o)

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg dejen i en smurt tærteform - også helt op ad siderne. Prik bunden med en gaffel - så bobler den ikke op. Bag tærtedejen i ovnen i 10 min. og tag den herefter ud.

2. Bland imens æg, mælk, hytteost, revet ost og salt sammen i en skål.

3. Vask champignonerne og skyl spinaten grundigt. Skær champignonerne i skiver og steg dem i lidt olivenolie på en pande i et par minutter, til de har taget farve. Tilsæt spinatbladene, krydr med salt og peber og steg videre, til de er faldet sammen. Hæld væden fra grøntsagerne, rør dem i æggeblandingen sammen med skinken skåret i strimler og fordel det hele på tærtebunden.

4. Bag tærten ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 minutter - eller til æggemassen er stivnet og tærten har fået en smuk, gylden overflade. Pynt evt. med lidt ekstra ristet skinke og champignoner.

5. Velbekomme :o)

Tip

Du kan sagtens købe tærtedejen færdig i supermarkedet, hvis du har en af de travle dage. Men det er lynhurtigt at lave din egen hjemmelavede tærtedej med havregryn og fuldkorn. Bare klik på kokkehuen i ingredienslisten - så får du opskriften.

Du kan også købe revet ost i supermarkedet. Men det er meget billigere at købe et helt stykke ost, som du både kan bruge til revet ost, ostestave til madpakkerne og skære i skiver til en lun bolle om eftermiddagen. Og så slipper du også for underlige E-numre på middagsbordet..

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre