Thai ribs med nemme nudler

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 kgsvineribben eller spareribs
  • 3 spskpeanutbutter
  • 0.5 dlsoya
  • 1 dlsød chilisauce
  • 3 cmfrisk ingefær
  • 1 fedhvidløg
  •  fuldkornsnudler
  • 1 stkløg
  • 300 gramgulerødder*
  • 1 stksquash
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 dlvand
  • 1 stkcitron
  •  olivenolie
  •  salt
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Det er slet ikke svært at lave spareribs selv - og så er det meget billigere! Her har vi marineret dem i en lækker thaimarinade og serveret nemme nudler til. Du kan få ferske svineribben i de fleste større supermarkeder. Og ellers dropper du bare marinaden og køber en pakke af de færdige. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft eller fyr op i grillen, hvis vejr og temperament er til den slags!

2. Læg de rå svineribben i en stor gryde og hæld vand på, så det dækker. Bring vandet i kog, og lad ribbenene koge i ca. 15-20 minutter. Tag ribbenene op og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, hvis du vil stege dem i ovnen, eller på et spækbræt, hvis du ønsker at grille dem.

3. Imens benene koger, laver du marinaden klar. Kom peanutbutter, soya, sød chilisauce, frisk ingefær og hvidløg i en blender eller minihakker, og giv det en snurretur indtil hvidløg og ingefær er blendet fint. Gem halvdelen af marinaden til senere.

4. Smør ribbenene godt ind i halvdelen af marinaden på begge sider og steg benene i ovnen i ca. 25 minutter til de har fået farve. Eller giv dem en tur på grillen. Husk at holde øje, så de ikke bliver sorte.

5. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.

6. Pil løget og skær det i både. Skræl gulerødderne, skyl squashen og skær begge dele i mundrette stykker.

7. Steg grøntsagerne i olivenolie i en gryde, til de har fået farve. Hæld den anden halvdel af marinaden i gryden sammen med smuldret grøntsagsbouillon og vand. Smag sovsen til med salt og saften fra en citron.

8. Servér de lækre thairibs med de lune nudler og grøntsager.

9. Velbekomme!

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre