Tomatrisotto med sprødstegt pølse

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 7 dlvand
  • 2 terningergrøntsagsbouillon
  • 2 dåserhakkede tomater
  • 70 gramtomatpuré
  • 75 gramparmesan
  • 100 gramchorizo- eller anden pølse
  • 1 stkløg
  • 2 stængelbladselleri
  • 300 gramrisottoris
  • 2 dlhvidvin
  • 1 stkgroft flute
  • 1/2 stkcitron
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Tomatrisotto med sprødstegt pølse

I samarbejde med

4.0, Mambeno-favorit!

Risotto smager super godt og er slet ikke så svært at lave, som du måske tænker. Her har vi lavet risottoen med lækker tomat og sprødristet pølse på toppen. Vil du lave en 100% vegetarisk udgave af retten, skal du blot droppe pølsen. God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 7 dlvand
  • 2 terningergrøntsagsbouillon
  • 2 dåserhakkede tomater
  • 70 gramtomatpuré
  • 75 gramparmesan
  • 100 gramchorizo- eller anden pølse
  • 1 stkløg
  • 2 stængelbladselleri
  • 300 gramrisottoris
  • 2 dlhvidvin
  • 1 stkgroft flute
  • 1/2 stkcitron
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 185 grader varmluft. Bland vand, bouillonterninger, hakkede tomater og tomatpure sammen i en gryde og varm op til kogepunktet. Riv parmesanen groft, skær pølsen i tern og stil begge dele til side.

2. Hak løg og skyllet bladselleri fint og steg under omrøring ved middel varme i ca. 5 minutter, til det begynder at dufte, og løgene bliver klare. De må ikke tage farve. Rist imens pølseternene sprøde et skvæt olivenolie på en pande. Læg dem på lidt køkkenrulle, så fedtet kan dryppe af.

3. Tilsæt nu risottoris til løgene og rør i et par minutter, så det ikke brænder på. Tilsæt herefter vin under omrøring og skru lidt op for varmen. Rør, til risen har absorberet næsten al vinen.

4. Tilsæt tomatbouillonen med en suppeske ad flere omgange, mens du rører. Lad risene absorbere bouillonen, før du tilsæt mere. Fortsæt indtil risottoen har konsistens som tynd risengrød, og risene er møre. Det er ikke sikkert, du skal bruge al bouillonen. Pas på risottoen ikke bliver for tyk og fast - den skal være mere flydende, end du tror, og risene skal stadig have lidt bid. Når risottoen køler af på tallerkenen, bliver den nemlig hurtigt for fast og lidt klæg, hvis den har fået for meget.

5. Lun flutet i ovnen. Tag risottoen af varmen og tilsæt revet parmesan. Rør forsigtigt og smag til med salt, peber og citron. Server i dybe tallerkener med godt brød til og top med den sprødristede pølse samt lidt hakket persille eller andet grønt, hvis du har noget tilovers. Velbekomme :o)

Tip

Selvom du kan købe revet parmesan i poser, er det billigst at købe et helt stykke ost i supermarkedet og rive det selv. Og så smager det også meget bedre. Vælg evt. Grana Padano. Det er ikke ægte parmesan, men er billigere og smager næsten ligesom den ægte vare.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre