Lidt om opskriften
25 min
0 min
Hvem kan ikke lide en klassisk burger med sprødstegt bacon og cheddarost? Vi kan i hvert fald! Vi serverer burgerne med majskolber. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkmajskolber
- salat efter eget valg
- 100 gramcherrytomater
- 1 stkrødløg eller alm. løg
- 150 grambacon i skiver
- 400 gramhakket oksekød
- 4 skivecheddar i skiver
- 4 stkburgerboller
- burgerdressing
- agurkesalat
- ketchup
- remoulade
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Hæld vand og lidt salt i en gryde og bring det i kog. Kog majskolberne i ca. 10 min.
2 Skyl grøntsagerne og skær dem i mindre stykker efter eget ønske.
3 Steg baconskiverne sprøde på en tør pande. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
4 Form hakkebøffer af kødet og krydr dem med salt og peber. Steg dem i lidt olivenolie på en pande til de er stegt, som du godt kan lide dem. Når du har stegt bøfferne på begge sider, så læg en skive ost eller to på bøfferne, så osten smelter en smule inden serveringen.
5 Lun burgerbollerne i ovnen eller giv dem en tur på brødristeren.
6 Stil alt på bordet i skåle og på fade og lad hele familien sammensætte deres egen yndlingsburger. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære grøntsagerne i mindre stykker.



