Lidt om opskriften
30 min
0 min
Sprøde fiskedeller paneret i panko og serveret med fuldkornsnudler, hurtigstegte grøntsager, soya, sød chilisauce og peanuts på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 100 grampankorasp
- 400 gramfiskefars
- 400 gramfuldkornsnudler
- 400 gramgulerødder
- 2 stkrødløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 2 fedhvidløg
- 100 grampeanuts
- sød chilisauce
- soya
- rapsolie
Fremgangsmåde
1 Hæld raspen op i en dyb tallerken. Rul fiskefarsen til små kugler mellem dine hænder og rul dem i raspen, så den sidder fast hele vejen rundt.
2 Steg de små fiskedeller på en pande i olie til de er gennemstegte og sprøde udenpå. Husk at vende dellerne hyppigt, så de ikke bliver for mørke.
3 Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem herefter dryppe af i et dørslag, mens du laver resten. Vend dem evt. med lidt olie, når de færdige, så klistrer de ikke sammen.
4 Skræl gulerødder og løg. Vask peberfrugten, fjern kernerne og skær peberfrugt, løg og gulerødder i tynde stave.
5 Steg grøntsagerne i lidt olie sammen med presset hvidløg i ca. 5 minutter.
6 Server de sprødstegte fiskedeller sammen med nudler, stegte grøntsager og soya, sød chilisauce og peanuts på toppen. Drys evt. med koriander til dem, der har lyst. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at vaske peberfrugten og skære den i stave.



