Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Græskarsuppe er virkelig lækkert! Og da græskar ofte er lidt for store til at få brugt på en gang, er det perfekt at lave suppe af eventuelle rester. Vi er ret vilde med denne udgave, der bliver smagt til med kokosmælk. Vil du lave retten 100% vegetarisk, skal du erstatte hønsebouillonen med grøntsagsbouillon. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 525 gramgulerødder
- 1/2 stkagurk
- 1/2 stkhokkaidogræskar
- 1 tskstødt kanel
- 7 dlvand
- 1 terninghønsebouillon
- 3 dlkokosmælk
- 1/2 dlmadlavningsfløde 8%
- 1/2 stkcitron
- 1 dlskyr
- 50 gramgræskarkerner
- 1 stkgroft flute
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skær løget og knap halvdelen af de skrællede gulerødder i grove stykker. Skær resten af gulerødderne og agurken i stave til gnavergrønt. Vask græskarret grundigt. Brug en ske til at fjerne kernerne og skær derefter græskarret i grove stykker.2
Brun græskar, gulerødder, løg og kanel af i en god slat olivenolie i en gryde ved jævn varme i et par minutter. Tilsæt vand og bouillonterning og bring suppen i kog. Lad den simre i ca. 20 minutter, eller til græskar og gulerødder er helt møre. Blend suppen med en stavblender eller i en almindelig blender.3
Tilsæt kokosmælk og fløde og smag suppen til med citronsaft, salt og peber - og evt. en halv bouillonterning ekstra, hvis du synes. Er suppen for tyk, tilsætter du bare en smule vand. Server suppen med en klat skyr og ristede græskarkerner på toppen samt gnavergrønt og lunt flute til.4
Velbekomme :o)Tip
Du skal kun bruge et halvt hokkaidogræskar. Den anden halvdel kan du gemme i køleskabet og f.eks. bruge til lækre ovnbagte græskarstykker i stedet for kartofler. Har du kokosmælk tilovers, kan du sagtens gemme resten i fryseren. Husk i øvrigt aldrig at fylde blenderen mere end halvt op, når du blender varme væsker. De kan "eksplodere", når du starter blenderen. Start langsomt og skru forsigtigt op for hastigheden. Læg et viskestykke over i stedet for låget, når du blender. Hvis du ikke har en blender, kan du sagtens bruge en stavblender direkte i gryden. Men giv suppen en ordentlig tur! Den skal helst være så glat og uden klumper som muligt.