Bøf med bearnaisesmør og grøn pasta

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 125 gramsmør
  • 1 brevbearnaisepulver- f.eks. Claus Holms fra Coop
  • 6 stkbøffer
  • 400 gramgulerødder*
  • 1 stksquash
  • 130 grampesto
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  bagepapir- helst Svanemærket
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Bearnaisesmør er STÆRKT vanedannende og sådan cirka lige så svært at lave som at få ungerne til at spise slik om fredagen. Her serveret på toppen af en hurtig bøf med lækker grøntsagsspaghetti som tilbehør. Opskriften er beregnet til to dage. Resterne bruges i vores lækre nuddelsalat på dag to. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Skær smørret i tern og læg det i en skål, der kan gå i mikroovnen. Giv smørret ca. 10 sekunder på fuld drøn. Smørret skal ikke smelte, men blot være så blødt, at du kan røre det sammen med en ske. Tilsæt nu halvdelen af bearnaisepulveret og rør godt. Smag til og tilsæt evt. mere bearnaisepulver. Læg det bløde smør i en aflang pølse på et stykke bagepapir og rul det sammen til en pølse - ligesom en shawarma! Læg smørret i fryseren, mens du laver resten.

2. Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem i lidt olivenolie. Lad bøfferne trække utildækket på en tallerken, mens du laver grøntsagsspaghettien. Gem to af bøfferne til aftensmaden i morgen.

3. Skræl gulerødderne og vask squashen. Kør begge dele gennem et "spaghettijern" til grøntsager, der kan købes billigt i de fleste isenkræmmerbutikker. Hvis ikke du har et "spaghettijern", skærer du bare squash og gulerødder i meget tynde skiver på langs. Læg skiverne oven på hinanden og skær dem nu i tynde strimler, ligesom spaghetti. Bland dem godt sammen med pestoen. Tag bearnaisesmørret ud af fryseren, skær det i skiver og læg dem på toppen af bøfferne. Server bøfferne med grøntsagsspaghettien. Velbekomme :o)

Tip

Grøntsagsspaghetti er en god og sjov måde at få ungerne til at spise grønt på. Men hvis dine børn ikke er så vant til at spise grøntsager, så kog lidt almindelig fuldkornsspaghetti og server både almindelig og grøntsagsspaghetti til bøfferne. Vælg i øvrigt den bearnaise med mindst ballade i! TV-kokken Claus Holm har lavet en super lækker pulverbearnaise helt uden tilsætningsstoffer, som klart kan anbefales! Den kan bl.a. købes i Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Der er beregnet en bøf pr. person. Men steg dem alle sammen og gem de overskydende bøffer til nuddelsalaten på dag to.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre