Boller i karry med kyllingeboller og squash

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  •  fuldkornsris
  • 2 litervand
  • 2 terninghønsebouillon
  • 1 stkløg
  • 1 stksquash
  • 1 stkæg
  • 600 gramhakket kyllingekød
  • 1 dlmælk
  • 1 tsktørret timian
  • 50 gramrasp
  • 50 gramsmør
  • 75 gramhvedemel
  •  kogevand
  •  karry
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Boller i karry er en favorit i rigtig mange børnefamilier - også i vores! Her har vi lavet en lidt anderledes udgave med fedtfattige kyllingeboller og camoufleret squash. Bemærk at retten er beregnet til to dage - og serveres med ris og gnavergrønt på dag to. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Kog risene efter anvisningen på pakken. Fyld vandet i en gryde sammen med bouillonterningerne og bring det i kog.

2. Hak løget fint - eller giv det en tur i minihakker sammen med lidt mælk, hvis du vil være helt fri for løgklumper. Skyl squashen og riv den fint på et rivejern eller brug en foodprocessor. Klem så meget væske ud af de revne squashstrimler som muligt. Rør løg, squash, æg, kyllingekød, mælk, tørret timian og rasp sammen i en skål med lidt salt og peber. Kog evt. en lille prøvebolle for at smage om krydringen er, som du synes.

3. Form fine små boller med en ske og læg dem forsigtigt i kogevandet. Lad bollerne simre til de flyder ovenpå og er gennemkogte. Tag dem op og læg dem på en tallerken. Hæld kogevandet op en i en skål eller en kande.

4. Smelt nu smørret i gryden, du har brugt til at koge bollerne i, og tilsæt herefter melet og pisk det bedste, du har lært. Tilsæt lidt kogevand og pisk igen. Forsæt indtil der ikke er mere kogevand tilbage, eller til du synes, at saucen er så tyk eller tynd, som den skal være. Husk at alle klumper skal være pisket væk, inden du tilsætter mere væske. Rør lidt karry ud i en kop med vand og tilsæt det lidt efter lidt, mens du smager til løbende, så karryen bliver så stærk - eller mild - som du ønsker.

5. Smag saucen til med salt og peber - og evt. lidt mere bouillon, hvis du synes. Læg bollerne tilbage i gryden og varm op igen. Server med dampende varme ris og evt. lidt grønt på toppen, hvis du har den slags på lager!

6. Velbekomme :o)

Tip

Bliver karrysaucen for tynd, så jævn den med lidt mel eller vand rystet sammen i en meljævner eller rørt ud i lidt vand i en kop. Husk at gemme resterne af boller i karryen til i morgen.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre