Lidt om opskriften
20 min
0 min
Lækre frikadelleburgere med resterne fra gårsdagens deller, kartofler, rødkål og brun sauce, som serveres med stegte kartofler. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- kogte kartofler
- rester fra frikadeller
- 4 stkburgerboller
- 300 gramsyltet rødkål
- 1 stkhjertesalat
- 0.5 stkagurk
- 1 stkløg
- rester fra brun sauce
- olivenolie
- ketchup
- mayonnaise
- dijonsennep
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skær kartoflerne i mindre stykker og steg dem i olie på en pande til de får en sprød skorpe. Krydr med salt og peber.
2 Du kan enten servere dine burgere kolde eller lune. Hvis du ønsker dem varme, så lun frikadellerne i mikroovnen eller på en pande med olie. Skær dellerne i skiver eller brug dem hele.
3 Lun burgerbollerne i ovnen eller på en brødrister og varm rødkålen op i en gryde.
4 Skyl hjertesalaten og del i blade. Skyl agurken og skær den i skiver. Skræl løget og skær det i ringe.
5 Flæk bollerne og smør dem med mayonnaise og sennep. Top nu med salat, agurk, løg, frikadeller og syltet rødkål. Server med stegte kartofler og ketchup.
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære agurk i skiver og dele salaten i blade.



