Græsk salat med tun, kartofler, oliven og feta

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 650 gramsmå kartofler
  • 0.5 stkagurk
  • 15 stkcherrytomater
  • 4 stkforårsløg
  • 1 pottedild
  • 2 dåsetun i vand*
  • 150 gramfærdig olivensalat
  • 1 stkgroft flute
  • 1 stkcitron
  • 1 fedhvidløg
  • 1 tskdijonsennep
  • 1 tsksirup
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  smør
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Der er lidt mere gods i en græsk salat end i den klassiske iceberg-udgave med tomater og agurk. Her er der både kartofler, tun og færdig olivensalat med feta, som vi vender i en sennepsdressing med dild og serverer med fuldkornsflutes. Vupti, så er der nem, lækker og mættende aftensmad. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog kartoflerne i saltet vand, til de er møre, når du prikker i dem med en gaffel. Det tager ca. 10-12 minutter alt efter størrelsen. Overhæld dem efterfølgende med koldt vand.

2. Skyl agurk og tomater og skær dem i mindre stykker. Rens forårsløg og skær dem i ringe. Hak dild fint. Bland grøntsagerne med dild, kartofler, drænet tun og færdig olivensalat.

3. Lun flutes i ovnen eller på en brødrister.

4. Pres saften ud af citronen. Bland det med 3 spsk. olivenolie til 1 stk. citron, presset hvidløg, sennep, sirup - og smag til med salt og peber. Bland det godt sammen og hæld det over kartoffelsalaten.

5. Server den græske tunsalat med lunet flute og smør. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære tomater og agurker i mindre stykker.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre