Grydestegt kylling a la mormor

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 fedhvidløg
  • 1 stkhel kylling
  • 600 gramkartofler
  • 1 terninghønsebouillon
  • 2 spskmaizena
  • 300 gramgulerødder*
  • 1/2 stkagurk
  •  sovsekulør
  •  agurkesalat
  •  groft salt
  •  peber
  •  smør
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Kylling er et hit i de fleste familier - og selvom den er gået lidt i glemmebogen, er den grydestegte udgave virkelig lækker. Og så slipper du også for at gøre ovnen ren bagefter! Her er kyllingen serveret med skysauce, kartofler og agurkesalat. Og har du tid, så prøv også vores hurtige blommekompot. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Hæld et par spiseskefulde groft salt og ildt kværnet peber i en kop. Pres eller hak hvidløget og bland det med salt og peber. Skyl kyllingen både indvendigt og udvendigt og dup den tør med lidt køkkenrulle. Krydr nu kyllingen både indvendigt og udvendigt med salt- og hvidløgsblandingen.

2. Smelt en blanding af lidt smør og olivenolie i din største og bedste gryde og brun kyllingen ved jævn varme på alle sider i 10-15 minutter, til den er smukt lysebrun over det hele - pas på den ikke branker. Fyld vand i gryden, så det lige dækker kyllingen. Læg låg på og lad kyllingen småsimre i 45-50 minutter, eller til kødet er helt hvidt - og ikke lyserødt - hele vejen igennem. Skum urenhederne af med en ske undervejs.

3. Sæt kartoflerne til at koge i en gryde letsaltet vand. Kog dem, til de er møre, når du stikker i dem med en gaffel.

4. Når kyllingen er kogt færdig, tager du den op og lægger den på et spækbræt. Hæld 5 dl af fonden i en gryde og varm op sammen med en bouillonterning. Er I flere end 2 voksne og 2 børn så brug lidt mere fond. Jævn sovsen med lidt maizena rørt ud i vand og tilsæt kulør. Smag til med salt, peber og evt. lidt honning og citronsaft, hvis du har det på lager.

5. Server kyllingen skåret i stykker med kartofler, skysauce, agurkesalat og skrællede gulerødder og vasket agurk skåret i stave som gnavergrønt - samt evt. lidt hjemmelavet blommekompot, hvis du har god tid i køkkenet.

6. Velbekomme :o)

Tip

Vælg en kylling på minimum 1400 gram og gem resterne til lækker ol' school kylling i karry med ris.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre