Kartoffel- sellerisuppe

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1/2 stkknoldselleri
  • 600 gramkartofler
  • 1 stkæble
  • 2 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 spskfrisk eller tørret timian
  • 1 litervand
  • 2 terninghønsebouillon
  • 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %- eller mælk
  • 0.5 stkøkologisk citron
  • 1 stkgroft flute
  • 4 spskskyr*
  •  rodfrugtchips
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En super lækker og hurtig suppe, der er særligt god, hvis du har rodfrugter tilovers. Du kan f.eks. udskifte selleri med pastinak eller persillerod. Hvis retten skal være 100% vegetarisk, skal du udskifte hønsebouillonen med grøntsagsbouillon.

Fremgangsmåde

1. Skræl knoldselleri, kartofler og æble og skær det i grove tern. Hak løg og hvidløg fint. Steg løg og hvidløg i lidt olivenolie ved jævn varme i et par minutter. Det skal ikke tage farve men blot blive blødt og klart.

2. Tilsæt knoldselleri, kartofler, æble og tørret timian og rør godt. Tilsæt vand og hønsebouillon og bring i kog. Lad suppen simre i ca. 20 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre.

3. Blend suppen med en stavblender eller i en almindelig blender, til den er helt glat. Rør suppen op med madlavningsfløden og smag til med citronsaft, salt og peber.

4. Server med lunt flute og lidt skyr, rodfrugtchips og grønt som f.eks. purløg eller persille på toppen, hvis du har det på lager. Undlad dog grønt drys til børn under 3 år.

5. Velbekomme!

Tip

Husk aldrig at fylde blenderen mere end halvt op, når du blender varme væsker. De kan "eksplodere", når du starter blenderen. Start langsomt og skru forsigtigt op for hastigheden. Læg et viskestykke over i stedet for låget, når du blender. Hvis du ikke har en blender, kan du sagtens bruge en stavblender direkte i gryden. Men giv suppen en ordentlig tur! Den skal helst være så glat og uden klumper som muligt.

Suppen kan fryses - dog uden topping.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre