Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
40 min
0 min
Kyllingefilet svøbt i parma smager virkelig godt! Her har vi serveret kyllingefileterne med en nem og sund bulgursalat med kikærter og salatost. Retten er beregnet til to dage. Husk at gemme halvdelen af kyllingen til fyld i lækre tacoskaller på dag to. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 3 dlbulgur
- 800 gramkyllingefilet
- 70 gramparma- eller serranoskinke
- 25 grampinjekerner
- 1 dåsekikærter
- 1/2 stkagurk
- 2 stktomater
- 100 gramsalatost i tern
- 2 dlskyr
- ketchup
- allroundkrydderi
- 1/2 spskakaciehonning
- salt
- peber
- olivenolie
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 185 grader varmluft og kog bulguren efter anvisningen på posen. Hæld evt. overskydende vand fra og bred bulguren ud på en bageplade beklædt med bagepapir, så den kan køle af.2
Krydr kyllingefileterne med salt og peber og vikl et stykke parma om halvdelen af fileterne. Steg nu både de parmasvøbte og almindelige kyllingefileter i lidt olivenolie på en pande. Læg parmafileterne med lukningen nedad først - så falder skinken ikke af.3
Steg kyllingefileterne i et par minutter, så de har fået fin farve på begge sider. Stil nu kyllingefileterne i ovnen. Enten på panden, hvis den kan tåle det, eller i et ovnfast fad med lidt olie eller bagepapir i bunden. Steg kyllingefileterne færdige i ca. 10-15 minutter, til de er gennemstegte og kødet er lyst hele vejen igennem.4
Imens bulguren koger og fileterne steger, ordner du resten. Rist pinjekernerne på en tør pande og stil dem til side. Hæld kikærterne op i en si og skyl dem i koldt vand. Vask agurk og tomater og skær begge dele i mundrette bidder. Hæld vandet fra salatosten.5
Bland bulgur, kikærter, agurk, tomat og salatost sammen i en skål. Top med pinjekerner og evt. lidt hakket grønt. Rør en dressing af skyr, 1-2 spsk. ketchup, 1-2 tsk. allroundkrydderi og honning, smagt til med salt og peber.6tacos i morgen. Server parmafileterne med bulgursalat og lidt dressing som dyppelse. Velbekomme :o)
Skær de færdigstegte og parmasvøbte kyllingefileter i skiver og gem de almindelige kyllingefileter tilTip
Hvis ungerne endnu ikke har vundet medalje i indtag af kikærter og salatost, så server alle ingredienser til salaten i små skåle for sig. Så kan alle i familien sammensætte deres helt egen favoritsalat. Og lav så evt. en aftale med ungerne om, at de blot skal smage på en enkelt eller to af de ting, de har fravalgt.