Laks, kyllingesalat og snacks

Ingredienser

Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Her får du opskriften på endnu en nem og lækker madpakke fra Mambeno. Da børns appetit er meget forskellig, er der ikke mængdeangivelser på vores madpakkeopskrifter. Så kan du helt selv styre, om dit barn skal have en enkelt eller seks madder med i madkassen, mere grønt, flere snacks eller mindre frugt. Husk blot at justere mængderne på indkøbslisten. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Flæk en bolle og smør den med humus. Læg den samme med skyllet salat, røget laks og skyllede tomater i skiver. Flæk endnu en bolle og læg den sammen med skyllet salat, kyllingesalat og skyllet agurk i skiver.

2. Pak et par skrællede gulerødder, skåret i stave, i madkassen sammen med lidt frisk kokosnød i tern. Pak lidt skyr i en beholder med tætsluttende låg og top med lidt skyllet, blandet frugt efter eget valg, skåret i tern. Husk en lille ske.

3. Velbekomme :o)

Tip

Frisk kokosnød fås i færdigskårede tern i mange større supermarkeder. Bl.a. i Coops butikker som Kvickly, Super Brugsen og ofte også i Fakta. Men du kan også sagtens købe en hel kokosnød og skære kødet i tern, hvis du er sprængfyldt med energi og overskud :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre