Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
30 min
I dag har vi lavet en ny vegetarisk lasagne med plantefars, der er en fars lavet på grøntsager, og som fås i de fleste supermarkeder. Vi har lavet lasagnen med revet squash, gulerødder og en sovs med rød pesto. Du kan jo prøve at holde det hemmeligt, at der ikke er kød i og så se, om nogen opdager det.. Bemærk, at opskriften er til to dage så husk at gemme resterne til i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Lasagne
- 2 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 1 stksquash
- 400 gramgulerødder
- 800 gramplantefars
- 1 spskpaprika
- 1 spsktørret timian
- 2 dåsehakkede tomater
- 130 gramrød pesto
- 5 dlmornaysauce
- 250 gramfuldkornslasagneplader
- 1 kuglemozzarella
- groft salt
- peber
- olivenolie
- Gnavergrønt
- 10 stkcherrytomater
- 1 stkavocado
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.2
Hak løg og hvidløg fint. Skyl squashen, skræl gulerødderne og riv begge dele på den grove side af et rivejern - eller i en foodprocessor.3
Steg nu løg og hvidløg i et par minutter i lidt olivenolie i en dyb pande eller gryde, til det har taget lidt farve. Tilsæt plantefars og steg, til det er blevet brunet godt af. Tilsæt paprika, timian, squash og gulerødder og steg videre i et par minutter.4
Tilsæt hakkede tomater og pesto og lad det hele simre i ca. ti minutter. Smag til med salt og peber.5
Fordel nu grøntsagsblanding og mornaysauce i et ovnfast fad i minimum tre lag med lasagneplader i mellem. Begynd og slut med et lag sauce. Fordel mozzarellaen på toppen og bag lasagnen i ovnen i ca. 30 minutter, eller til osten er gylden.6
Drys lasagnen med lidt grønt, hvis du har det på lager, og server med skyllede cherrytomater og avocado i både som gnavergrønt.7
Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skrælle gulerødder og skære avocado i både. De kan også smage sovsen til og lægge lasagneplader i fadet.