Max 15 min.: Fiskefilet med nye kartofler, remoulade og mangosalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 650 gramsmå kartofler
  • 300 grampaneret fiskefilet
  • 125 gramfriske spinatblade*
  • 1 stkmango
  • 1 stkrødløg
  • 75 gramsaltede mandler
  • 0.5 stkcitron
  •  dressing efter eget valg
  •  salt
  •  peber
  •  smør
  •  olivenolie
  •  remoulade
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Lynhurtig og lækker aftensmad som hele familien elsker: Panerede fiskefileter med nye kartofler og en sprød mangosalat. Vi har brugt færdigpanerede fiskefileter, men du kan også lave dine egne. Bare tryk på kokkehuen i ingredienslisten. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skrub kartoflerne og kog dem i saltet vand.

2. Steg fiskefileterne i en god blanding af smør og olie på en slip-let pande. Vend dem forsigtigt undervejs og tag dem af, når de er flot gyldne. Hvis du ikke synes, at fiskefileterne bliver stegt overalt, så tilsæt lidt mere fedtstof. De er nogen fedttørstige krabater, er de!

3. Skyl spinaten grundigt. Skræl mango og rødløg og skær begge dele i skiver. Hak mandlerne groft. Bland spinat med mango, mandler, rødløg og valgfri dressing.

4. Server de sprøde fiskefileter sammen med kartofler, remo, citron og mangosalat. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære mango i skiver.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre