Lidt om opskriften
25 min
0 min
Kold nudelsalat er en god måde at få brugt grøntsagerne i køleskabsskuffen på. Her bruger vi resterne fra gårsdagens skinkeculotte sammen med masser af grøntsager, asiatisk dressing, peanuts og koriander på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- fuldkornsnudler
- 150 gramedamamebønner
- 1 stkrød peberfrugt
- 0.5 stkblomkål
- 2 stkæbler
- salat efter eget valg
- 1 dlsoya
- 1 dlsød chilisauce
- 1 fedhvidløg
- 2 stklime
- 2 spskolivenolie
- rester fra skinkeculotte
- 0.5 pottefriske koriander
- 150 grampeanuts
- akaciehonning
- salt
Fremgangsmåde
1 Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og overhæld dem med koldt vand, så de køler af. Stil dem til side.
2 Tilbered edamamebønnerne efter anvisningen på posen. Skyl peberfrugten, befri den for kerner og skær den i mundrette stykker. Skyl blomkål og skær den i mindre stykker. Skyl æblerne og skær dem i tern. Skyl salaten og skær evt. i mindre strimler.
3 Kom soya, sød chilisauce, hvidløg, limesaft og olivenolie i en minihakker eller brug en stavblender. Giv det hele en ordentlig snurretur og smag til med lidt salt og honning eller sukker, hvis du synes.
4 Skær resterne af skinkeculotten i tern og server dem kolde. Du kan selvfølgelig også opvarme dem i mikroovnen, hvis du bedre kan lide dem lune.
5 Du kan enten anrette ingredienserne på et fad eller blande grøntsager, hakkede friske koriander, nudler, dressing og peanuts sammen i en skål. Velbekomme!
Tip
Opgaver mindre til børn i køkkenet: Lad dine børn tage kernerne ud af peberfrugten og skære den i strimler. De kan også skære æblerne i tern.
Friske koriander deler vandene! Er I ikke på korianderholdet i jeres familie, så kan de sagtens undlades.



