Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
60+ min
Ossobuco er en italiensk simreklassiker, der smager fantastisk. Og det gode er, at retten passer sig selv i gryden, så du kan lave noget andet imens. Opskriften er beregnet til to dage. Her serveret med mos, og på dag to serveret med lækre gule ris. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- Ossobuco
- 2 stkløg
- 700 gramgulerødder
- 50 gram hvedemel
- 8 stkossobucostykker
- 1 litervand
- 2 dåserhakkede tomater
- 70 gramtomatpuré
- 2 terningeroksebouillon
- 3 dlmørk øl eller hvidvin- kan udelades
- 1 pottepersille
- 1 stkøkologisk citron
- 1 fedhvidløg
- smør
- olivenolie
- majsstivelse
- salt
- peber
- Kartoffel- og gulerodsmos
- 500 gramkartofler
- 300 gramgulerødder
- 50 gramsmør
- 1 dlmælk
Fremgangsmåde
1
Hak løgene fint. Skræl gulerødderne og skær dem i grove tern og stil til side. Hæld melet ud på en tallerken. Krydr ossobucostykkerne med salt og peber på begge sider og vend dem efterfølgende i melet. Smelt nu smør og olie i din allerstørste gryde. Brun kødet i hold på begge sider ved høj varme og stil det til side på en tallerken.2
Tilsæt evt. lidt mere fedtstof til gryden og brun løg og gulerødder i et par minutter. Tilsæt vand, hakkede tomater, tomatpuré, bouillonterninger, øl eller hvidvin. Læg herefter kødet tilbage i gryden og sørg for, at det er dækket af væske. Hvis ikke tilsætter du lidt mere vand og evt. øl/vin - men kun lige så det dækker. Læg låg på, skru ned for varmen og lad ossobucoen passe sig selv i en times tid - men gerne mere. Det bliver kødet kun mere mørt af!3
Og nu til mosen. Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i tern. Kog dem møre i en gryde - uden salt. Det tager ca. 15 minutter. Hæld vandet fra, tilsæt smør og pisk grundigt med et piskeris. Tilsæt mælken, til mosen har den rette konsistens. Smag til med salt og peber.4
Skyl og hak persillen. Vask citronen og riv skallen fint. Hak hvidløget og bland det hele sammen i en skål til en "gremolata", der er lækker som topping - i hvert fald til de voksne :o)5
Jævn evt. ossobucosaucen med lidt majsstivelse rørt ud i vand i en kop. Smag til med salt og peber og server ossobucoen med rodfrugtmos og den klassiske gremolata på toppen til dem, der kan lide det :o)Tip
Vi har beregnet 1 stk. ossobuco pr. person pr. dag. Men er stykkerne små, eller er I meget sultne, så husk at justere indkøbslisten. Husk også at gemme resten af ossbucoen i gryden til i morgen. Det bliver den kun bedre af. Du kan i øvrigt godt udelade øl eller vin, men det giver ekstra smag, og alkoholen fordamper undervejs :o)