Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
15 min
15 min
I vores pizzaopskrifter kan du helt selv vælge, om du vil lave alt fra bunden eller købe alt færdigt i supermarkedet, hvis du har lidt travlt. Hvis du selv vil lave en del selv, skal du blot klikke på kokkehuerne i ingredienslisten, så får du opskrifterne og kan tilføje dem til din indkøbsliste. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- durummel- til udrulning
- 500 grampizzadej
- 8 spsktomatsauce
- 4 stkgrillpølser
- 1 stksnackpeber
- 1 stksquash
- 1 stkløg
- 1 kuglemozzarella
- 300 gramgulerødder
- 4 stængelbladselleri
- olivenolie- til topping
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på minimum 250 grader - gerne 275 grader - over/undervarme med en bageplade på nederste rille. Hvis du har en pizzasten, skal du stille den på en grillerist i den kolde ovn, inden du tænder. Du kan også sagtens lave pizzaen på grillen, hvis du har en grill med låg. Så skal du bare stille en pizzasten på den kolde grillrist og lade den varme op sammen med grillen.2
Drys durummel ud på et rent bord og rul to pizzabunde ud med en kagerulle, så de er ca. 30 cm i diameter. Vigtigt: Hvis du ikke har en pizzaspade til at flytte pizzaen til ovnen med, så flyt pizzadejen til et stykke bagepapir med fingrene, inden du smører den med tomatsauce og fordeler fyldet.3
Fordel tomatsaucen på bundene. Skær pølserne i mundrette bidder og peberfrugt, squash og løg i tynde skiver. Fordel fyldet på pizzaerne og riv til sidst mozzarellaen i små stykker og fordel den på toppen.4
Flyt pizzaerne til ovn eller grill med en pizzaspade, eller før et spækbræt ind under bagepapiret med pizzaen. Bag pizzaerne i 10-15 minutter efter tur, til osten er gylden og skorpen sprød. Drys evt. med tørret oregano og lidt olivenolie til slut. Skær de skrællede gulerødder og bladselleri i stave til gnavergrønt. Velbekomme - og husk servietter, for pizza skal spise med fingrene :o)Tip
Der er beregnet 2 pizzaer til 2 voksne og 2 børn. Er I mere sultne justerer du selvfølgelig bare mængden.