Pølsemix med karry og gnavergrønt

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 500 gramkogte kartofler
  • 400 gramgrillpølser
  • 4 tskkarry
  • 300 gramgulerødder*
  • 0.5 stkagurk
  • 4 stksnackpeber
  •  ketchup
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Bare rolig! Pølsemix behøver altså ikke at være den friturestegte udgave fra cafeteriaet i idrætshallen. Det er egentlig en slags fortolkning af den tyske klassiker currywurst og en god måde at bruge kogte kartofler på, hvis du har en håndfuld tilovers fra dagen før. Og så har vi suppleret med masser af gnavergrønt som tilbehør!

Fremgangsmåde

1. Skær løgene i tern og kartoflerne og pølser i mindre stykker. Steg først løgene i lidt olivenolie på en stor pande i et par minutter. Tilsæt herefter kartofler og pølser og lad hele molevitten stege i 10-15 minutter - til kartofler og pølser har fået lidt kulør i kinderne!

2. Rør undervejs og tilsæt til sidst karry og smag til med salt og peber.

3. Imens pølser og kartofler snurrer på panden kan du fikse gnavergrønt. Skræl gulerødderne, skyl agurken og skær begge dele i stave. Skyl og rens snackpeberne og skær dem i mundrette bidder.

4. Server pølsemixen med ketchup, lidt ekstra karry som drys og gnavergrønt som tilbehør.

5. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad din børn skære kartofler og pølser i mindre stykker - de kan også hjælp med at anrette gnavergrønt på et fad eller i små skåle.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre