Rispapirruller med kyllingerester

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En super god måde at få brugt resterne fra helstegt kylling på. Du kan også bare skære et par kyllingefileter i strimler og stege dem i lidt olivenolie, hvis du ikke har kylling tilovers, eller vælge helt at undlade kød. De smager fantastisk ligegyldigt hvad :o)

Fremgangsmåde

1. Pisk peanutbutter, kokosmælk og fiskesauce sammen i en gryde under langsom opvarmning. Saucen skal kun lige være gennemvarm men ikke bulderkoge - ellers skiller den. Smag til med lidt honning, citron - og evt. mere fiskesauce, hvis du synes. Lad peanutbuttersaucen køle lidt af.

2. Riv dine kyllingerester i strimler med fingrene Krydr med salt og peber og steg dem på en pande i lidt olie.

3. Skær gulerødder og agurk i fine stave og hæld peanuts og bambusskud i små skåle. Stil det hele på bordet sammen med et fad fyldt med en blanding af kogende og koldt vand, så det er lillefingerlunt.

4. Læg et stykke rispapir i blød i vandet et par sekunder. Når det er blødt, tages det op. Læg det fyld, du bedst kan lide, på midten og rul sammen. Server med peanutbutterdip og sød chilisauce til at dyppe i.

5. Velbekomme!

Tip

Rispapir kan du ofte finde på hylden sammen med kokosmælk og specialiteter i de fleste supermarkeder. Har du kokosmælk tilovers, kan du sagtens fryse det ned i en lille bøtte, indtil du skal bruge det næste gang. Hvis du vælger at købe den søde chilisauce, er vores erfaring, at Nettos er den mildeste og mest børnevenlige. Men du kan også prøve at lave din helt egen efter vores nemme opskrift - så styrer du helt selv, hvor stærk, den skal være:o) Klik på den lille kokkehue i ingredienslisten, så får du opskriften! Lav et par ekstra ruller til ungernes madpakker. Det er altid et hit! Pak dem evt. ind i bagepapir, så de ikke sætter sig fast.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre