Tortillas med kyllinge- og quinoarester

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Tortillas med kyllinge- og quinoarester

I samarbejde med

3.5, Meget populær

Hos Mambeno elsker vi retter til flere dage! Vores lækre quinoagryde kan blot varmes op igen og spises, som den er, dagen derpå. Eller, som her, fyldes i lune tortillas sammen med lidt ekstra grønt og gulerødder som tilbehør. God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

Fremgangsmåde

1. Opvarm resterne fra quinoagryden i mikroovnen eller i en gryde. Hæld vandet fra majsene og skyl dem med koldt vand, hvis du bruger dåsemajs, eller optø majsene, hvis du bruger frosne majs. Skyl tomaterne og skær dem i grove tern. Skyl salaten og riv den i grove stykker.

2. Lun tortillaerne i ovnen, mikroovnen eller på en pande. Smør dem med lidt sød chilisauce, hvis du er til det - ellers kan du bruge ketchup, friskostdip eller anden dressing. Fyld majs, tomat, salat og quioarester i tortillaerne efter smag og rul dem sammen.

3. Skræl gulerødderne og skær dem i stave og server dem som gnavergrønt til tortillaerne sammen med lidt friskostdip til at dyppe i.

4. Velbekomme :o)

Tip

Der er ingen mængdeangivelse på quinoagryde og salat, da det selvfølgelig kommer an på, hvor meget I har guffet dagen før. Derfor kan du altid fylde ekstra grønt i tortillaerne eller skrælle et par ekstra gulerødder, hvis der er lavvande i quinoagryden :o) Husk i øvrigt at gemme en tortilla og lidt fyld til ungernes madpakker.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre