Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
30 min
Det kan være svært at få tilpas mange grøntsager i ungerne - i hvert fald hjemme hos os! Men så skal du glæde dig til denne fantastiske vegetarlasagne, hvor ungerne glemmer alt om grøntsager og manglen på kød. For selvom lasagnen er fyldt med spinat, gulerødder og squash, er den et stort hit. Husk at gemme resterne til i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 0.5 spskkarry
- 200 gramgulerødder
- 2 stksquash
- 400 gramfrossen spinat
- 1 fedhvidløg
- 70 gramtomatpuré
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 dlvand
- 1 pottefrisk basilikum
- 4 dlkokosmælk
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- fuldkornslasagneplader
- 140 gramrevet ost
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.2
Skær løget i tern og steg det sammen med karryen i lidt olivenolie i en stor gryde. Skræl gulerødderne og riv dem og den skyllede squash på den grove side af et rivejern.3
Tilsæt nu gulerødder, squash, spinat, presset hvidløg, tomatpuré og hakkede tomater til løget og karryen og rør godt.4
Tilsæt vand, skyllede og hakkede basilikumblade, kokosmælk og smuldret bouillon. Lad hele herligheden simre i 10 minutter og smag til med salt og peber.5
Fordel fyldet i minimum tre lag i et ovnfast fad med lasagneplader i mellem og drys med revet ost på toppen. Bag lasagnen i ovnen i ca. 30 minutter, til den er gylden på toppen.6
Så er der serveret - velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn hjælpe med at skrælle gulerødder, rive squashen på rivejernet - kun halvdelen, så fingrene ikke kommer for tæt på rivejernet, smage saucen til og fordele fyld og plader i fadet.