Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Kål er fantastisk - særligt i børnevenlig forklædning. Både fordi vores unger er ret vilde med den milde og sprøde smag, men også fordi kål er super billigt. Her har vi lavet en mild gryderet med hakket oksekød, kål, gulerødder og kartofler, som vi serverer med Mambenos syltede græskar - men du kan også bare bruge rødbeder. Opskriften er beregnet til to dage.
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramkartofler
- 1 stkspidskål
- 400 gramgulerødder
- 2 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 2 spskpaprika
- 2 spsktørret timian
- 800 gramhakket oksekød
- 1 litervand
- 2 terninggrøntsagsbouillon
- 0.25 dlsød chilisauce
- olivenolie
- salt
- peber
- syltede græskar eller rødbede
Fremgangsmåde
1
Skræl eller skrub kartoflerne og skær dem ud i mundrette stykker. Skyl spidskålen og skær den i strimler. Skræl gulerødderne, riv dem på den grove side af et rivejern og stil dem til side.2
Skær løgene i tern og hak hvidløgene fint. Steg begge dele i en gryde med lidt olivenolie. Tilsæt spidskål, paprika, timian og hakket oksekød og rør godt, indtil kødet er brunet godt af.3
Tilsæt kartofler, gulerødder, vand og smuldret bouillon. Lad det hele koge til kartoflerne er møre, men hold øje med, at det ikke brænder på. Hvis kartoflerne har suget alt væden, så tilsæt lidt ekstra vand.4
Tilsæt sød chilisauce og smag til med salt og peber.5
Servér retten med syltede græskar eller hvad du ellers har på lager af syltede sager.6
Velbekomme!Tip
Hvis du vil peppe smagen lidt op, så tilsæt lidt ekstra krydderier. F.eks. karry, oregano eller timian.
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære kartofler i stykker og spidskål i strimler.