Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
25 min
Ventetid
0 min
Fiskedeller af laksefars smager virkelig godt! Vi serverer dem med små kartofler, dilddressing og en sprød salat med revne rødbeder, æbler og ristede solsikkekerner. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramsmå kartofler
- 400 gramfiskefars
- 50 gramsolsikkekerner
- 1 pottedild
- 3 stkæbler
- 200 gramrevne rødbeder
- 0.5 spskdijonsennep
- 1.25 dlcreme fraiche 9 %
- 1 stkcitron
- agurkesalat
- dressing efter eget valg
- salt
- peber
- smør
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skyl eller skrub kartoflerne og kog dem i saltet vand til de er møre - det tager ca. 10-12 minutter med små kartofler.2
Opvarm en pande med en god slat smør og olivenolie. Dyp en ske i en kop med vand og form fine fiskedeller af farsen med skeen og håndfladen. Lad dellerne stege til de har en fin, gylden og sprød overflade på hver side og er gennemstegte.3
Og nu til salaten! Rist solsikkekernerne på en tør pande. Ryst dem undervejs og lade dem køle af på en tallerken, når de har taget lidt farve.4
Hak dilden og tag halvdelen fra til dressingen senere. Skyl æblerne, skær dem i skiver og bland dem med de revne rødbeder, dild og solsikkekerner. Top med valgfri dressing.5
Skær en håndfuld syltede agurkskiver i små tern. Bland dem med den sidste halvdel hakket dild, sennep og creme fraiche. Smag til med saften fra en citron, salt og peber.6
Servér de lune fiskedeller med nye kartofler, dilddressing, rødbedesalat og citron i skiver. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære æblerne i skiver og røre dressingen sammen.