Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
0 min
En hel kylling er fantastisk til at strække over flere dage. Denne lækre kyllingesuppe med grøntsager og fuldkornspasta er lavet på fonden fra vores klassiske høns i asparges og er perfekt som en hurtig ret dagen derpå. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 1.5 literhønsefond
- 150 gramfuldkornspastaskruer
- 400 gramgulerødder
- 250 gramchampignon
- 1 stksquash
- rester fra helstegt kylling
- 1 terninghønsebouillon
- 1/2 stkcitron
- 1.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 1 stkgroft flute
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Bring fonden i kog og tilsæt pastaskruerne. Lad dem koge i 10 minutter. Skræl i mellemtiden gulerødderne og skær dem i mundrette bidder på skrå. Vask champignonerne og del dem i kvarte. Skær den vaskede squash i skiver.2
Efter ti minutter tilsætter du gulerødder og kyllingekød i mundrette bidder til suppen. Kog videre i fem minutter og tilsæt champignoner og squash. Smag nu på suppen. Måske skal den blot have salt og peber - og så er den perfekt. Det kan også være, at du skal give den en terning hønsebouillon og lidt citronsaft og så smage til igen. Tilsæt lidt madlavningsfløde til allersidst.3
Server den dampende varme suppe med groft flute til. Så må der slubres!4
Velbekomme :o)Tip
Hvis du ikke har fond nok, tilsætter du bare lidt ekstra vand og evt. en halv bouillonterning. Og selvom vi bruger fedtfattig madlavningsfløde kan du sagtens udelade fløden eller erstatte den med mælk. Du kan også sagtens lave denne ret uden at have stegt en hel kylling dagen før. Så bruger du blot bouillonterninger og steger et par kyllingefileter, som du bruger i suppen i stedet :o)