Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Nemme gourmethotdogs, der er perfekte som børnevenlig festmenu eller som natmad til hele familien. Lune og bløde briochepølsebrød med to slags pølser serveret med en masse lækker topping og vindruer som tilbehør. God fornøjelse og god fest!
Portioner
Ingredienser
- 1 dlvand
- 1 dlhvidvinseddike
- 1 dlsukker
- 3 stkrødløg
- 400 gramfærdig coleslaw
- 375 gramgrillpølser
- 375 gramhotdogpølser
- 1 stktomat
- 1 stkæble
- 1 stkforårsløg
- 1 stklime
- 500 gramstenfri vindruer
- 12 stkbrioche hotdogbrød
- remoulade
- ketchup
- ristede løg
- agurkesalat
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kom vand, eddike og sukker i en gryde og bring det i kog. Pil skrællen af løgene, skær to af dem i halve og skær dem i tynde skiver - brug evt. et mandolinjern, men pas på fingrene! Sluk for lagen og kom de snittede rødløg op i gryden. Stil til side og lad det hele køle af.
2 Vend den færdigsnittede coleslaw sammen men den tilhørende dressing og smag til med salt og peber.
3 Varm en pande op med lidt olie og rist de almindelige pølser ved middel varme.
4 Bring en gryde i kog, sluk for blusset og lad de røde pølser tilberede i vandet under låg i ca. 15 min.
5 Skyl tomater, æbler og forårsløg. Fjern top og bund fra forårsløgene og skær det hele i små tern. Vend sammen med lidt salt og limesaft. Skær det sidste rødløg i små tern og skyl vindruerne.
6 Lun hotdogbrødene i ovnen og kom alle ingredienserne i skåle og på fade.
7 Stil alle ingredienserne på bordet og lad hele familien sammensætte deres egne yndlingshotdog med vindruer som tilbehør. Velbekomme og rigtig god fest!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn anrette ingredienserne i skåle og på fade.
Ekstra smag: Top med friske krydderurter som f.eks. purløg, persille og koriander.
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.



