Lidt om opskriften
35 min
0 min
Store skalrejer, eller tigerrejer, er virkelig lækre - og selvom de ikke hører til de billigste fisk på kajen, findes de ofte på tilbud i frostboksen. Her har vi serveret rejerne med kartoffelsalat vendt i persillepesto, tomater og friske ærter. Og hasselback gulerødder, som er en god og anderledes måde at servere gulerødder på. Husk at gemme halvdelen af kartoflerne til i morgen.
Portioner
Ingredienser
- 600 gramgulerødder
- olivenolie
- 1400 gramkartofler
- 200 gramfriske eller frosne ærter
- 15 stkcherrytomater
- 120 grampesto
- 200 gramstore skalrejer
- 1 stkhvidløg
- 1 stkøkologisk citron
- 1 stkgroft flute
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 225 grader varmluft.
2 Skræl gulerødderne og læg dem på et rent køkkenbord med et ca. 1 cm tykt skærebræt på hver sin side. Skær nu riller i gulerødderne, til kniven rammer skærebrætterne. Så undgår du at skære helt igennem. Læg gulerødderne i et ovnfast fad og hæld lidt olivenolie, salt og peber over. Bag dem til de er gyldne - det tager ca. 25 minutter.
3 Skyl og skrub kartoflerne og kog dem møre i en gryde med saltet vand. Det tager ca. 15 minutter. Pas på, de ikke får for meget. Husk at tage halvdelen fra og opbevar dem i køleskabet til stegte kartofler dagen derpå.
4 Bælg ærterne eller hæld kogende vand over de frosne ærter, til de er tøet op. Skyl tomaterne og skær dem i halve. Vend hele molevitten sammen med pestoen, og smag til med salt og peber.
5 Alt efter temperament og tålmodighed hos store og små, kan du enten pille rejerne inden stegning eller pille dem ved bordet - det er ret hyggeligt. Pres hvidløget og steg det i lidt olivenolie på en pande sammen med rejerne, til de bliver lyserøde og er gennemstegte men endelige ikke tørstegte! Hæld lidt presset citronsaft udover de færdige rejer.
6 Lun flutet og server rejerne med kartoffelsalaten. Velbekomme!
Tip
Hvis du har lidt ekstra tid i køkkenet, så passer vores persillepesto super godt til kartoffelsalaten. Klik på kokkehuen, så får du opskriften. Og husk så, at der er beregnet dobbelt så mange kartofler i ingredienslisten. Halvdelen skal bruges til stegte kartofler til <b><a data-recipe="386166" href="https://mambeno.dk/opskrifter/kyllingfilet-med-raastegte-kartofler-og-blomkaalsalat/">i morgen.</a></b>



