Stegte wraps med fyld og gnavergrønt

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 4 stkfuldkornstortillas
  • 8 stkost i skiver
  •  rester fra kyllinggryde
  • 150 gramløse majs
  • 2 spskhvedemel
  • 2 spskkoldt vand
  • 300 gramgulerødder*
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 2 stkavocado
  •  rapsolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi (og vores unger) er på TOPPEN over de her stegte wraps. De er så lækre, og så er de geniale til at få brugt rester på. I denne opskrift bruger vi resterne fra vores kyllingegryde og serverer gnavergrønt som tilbehør. Du kan se, hvordan du folder wrapsene lige her . God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skær tortillawrapsene over i halve. Skær osteskiverne ud i trekanter og bland resterne af kyllinggryden med majs.

2. Det er super nemt at folde wrapsene - men også lidt svært at forklare. Så vi har lavet en lille video. Du finder linket nederst i tipssektionen. Men here goes..: Lav først en slags "melklister" ved at blande vand og mel og røre det sammen til en klumpfri masse.

3. Læg lidt ost på midten af en halveret tortilla med spidsen op mod den lige side af tortillaen. Kom melklister på halvdelen af den lige side og 1/3 på den runde side. Fold stykket uden melklister over osten og fold herefter stykket med klister over resten, så det former en trekant. Luk siderne ved at trykke sammen med fingrene, men hold det øverste stykke åbent.

4. Kom fyld ned i "lommen" men pas på med at overfylde den. Pensl melklister på den ene del af den åbne del og luk wrappen helt til. Phew..! Vi håber, du fangede den - men hey! Se videoen, det er slet ikke svært.

5. Steg de foldede wraps i en god slat olie på en pande. Du kan også pensle dem med olie og bage dem i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader.

6. Skræl gulerødderne og skyl og rens peberfrugten. Skær begge dele i stave, fjern stenen fra avocadoen og skær dem i både. Dryp dem evt. med lidt citronsaft, så de ikke bliver brune. Server de lækre stegte wraps med gnavergrønt som tilbehør. Velbekomme!

Tip

Du kan se, hvordan du folder wrapsene lige her. Husk i øvrigt at lave en ekstra eller to til ungernes madpakker.

Opgaver til børn i køkkenet: Lad ungerne hjælpe med at komme fyld i wrapsene og ordne gnavergrønt.

 
Slip for pletter på tøjet

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre