Det kan godt være, at vi hos Mambeno laver madplaner til tusindvis af børnefamilier. Men det betyder jo ikke, at vi altid selv følger dem 100%! Her får du en historie fra en helt almindelig dag i en helt almindelig børnefamilie – vores! Med en skudsikker plan, der endte i kåd kaos og ketchup på risengrøden.
Og sådan var det, den torsdag i sidste uge. Jeg syntes, jeg havde styr på det hele. Menuen fra madplanen var på plads; kylling med ris og grøntsager, indkøbene klaret og efter arbejde skulle jeg sådan set bare hente ungerne, slappe af med lidt eftermiddagshygge, aflevere en nøgle hos nogle venner, lave aftensmad og så på hovedet i seng – men men men, sådan skulle det ikke gå!
Når hverdagen melder sig
Det er torsdag eftermiddag, og jeg daffer af sted for at hente ungerne. Første barn samles op i børnehaven, og så videre til skolen for at nappe den sidste med hjem. Her bliver jeg så overmandet af to over-entusiastiske 7-årige drenge som bare MÅ lege videre – hjemme hos os! Og da jeg har et blødt punkt for tiggende legekammerater, bliver bilen læsset med tre unger.
På vej hjem i bilen lægger jeg op til eftermidddagshygge med æbleskiver (bare rolig, dem fra fryseren!), og jeg har styr på tiden – først æbleskiver og derefter i gang med maden.
Men jeg har ikke en gang fået min jakke af, før min pige på fire år spørger, om jeg ikke lige kan pakke en gave ind til naboens pige, som har fødselsdag. Og imens er de to drenge i gang med at hænge verdens længste guirlande op i stuen, mens de balancerer rundt på møblerne, og jeg begynder at mærke pulsen stige!
En gave fra viskelædersamlingen
Jeg finder gavepapir og tape frem til indpakning af tre stk. viskelædere som min datter allernådigst har fået lov til at score fra min viskelædersamling (I know – hvem gemmer sin gamle viskelædersamling og her til kan jeg sige – det gør jeg + mine mapper med brevpapir + glansbilleder – fordi jeg ikke kan smide ud og fordi det er sjovt at give videre til ens unger, hvis de altså vil have det!!!) Nå, men gaven er fikset, hun vil selvfølgelig aflevere den med det samme. Jeg giver efter og smutter med, mens drengene er i gang med en heftig fodboldkamp i køkkenet. Æbleskiver og eftermiddagshygge er der ikke noget af endnu.
Turen til naboen ender med et besøg ved min svoger og svigerinde, som bor et par huse fra os, og min datter bliver hængende for at lege med sin kusine – så meget for overskudsmoren med fryse-æbleskiver!!
Fryseæbleskiver og syv minutters hygge
Tilbage til drengene og fodboldkampen, der pt. peaker med kampråb og glidende tacklinger på klinkegulv.
Efter ti minutter og to buler som følge af mislykkede hovedstød, kalder jeg til bords. Eftermiddagshyggen strækker sig hele syv minutter, hvorefter drengene siger ”tak for æbleskiver” og kaster sig ned foran fjernsynet for at se Animal Planet. Det bliver min redning, så jeg rydder af bordet og begynder på de indledende øvelser til aftensmaden.
Jeg når dog ikke langt, før jeg opdager, at tiden er skredet for mig (surprise). Jeg skal ha’ afleveret den der nøgle! Jeg får drengene læsset i bilen, kørt legekammeraten hjem og lige vendt dagen med hans forældre, for så at ræse videre. Aflevere nøglen, lidt snik-snak, hente min datter ved kusinen på vejen og så er vi hjemme – klokken er nu 18.20, og der er hverken mad i ovn eller gryde. Ungerne plejer at komme i seng omkring kl. 19 – så jeg har nu 40 minutter til aftensmad, aftensnacks, tandbørstning, godnatlæsning og putning. GISP!
Ketchup på risengrøden
Jeg tager en hurtig beslutning – farvel til kylling, ris og grøntsager fra madplanen. Jeg foreslår istedet følgende menu til ungerne: Rester fra gårsdagens risengrød, rugbrød med smør, stegte kogte kartofler (rester fra i tirsdags), morgenmadspølser, røræg, og gulerødder. Heldigvis kan jeg regne med ungerne – de er totalt klar.!
Vupti vupti – 10 min senere er bordet dækket, ungerne guffer derudaf og en anelse overstadig over, at pulsen nærmer sig normalen, godkender jeg min datters forsøg med ketchup på risengrøden – måske en ny ret blev født lige der??
Og sådan kan det gå: Fra super tjekket, sund og nærende madplan til et underligt sammensurium af rester fra køleskabet. Men hey! Ungerne fik da lidt af det hele fra kostpyramiden. Og så havde de i øvrigt en fest – og spiste op!
Nye vaner tager tid – hav tålmodighed
Så ja – selvom madplanen er lavet og indkøbene klaret, så kan planlægningen sagtens gå op i røg. Også for os, der lever af at laver planer! Fordi hverdagen er fuld af fodboldkampe, nabopiger, der skal have fødselsdagsgaver og nøgler, der skal afleveres. Og tak for det!
Læs også dette blogindlæg med masser af tips til, hvordan du bliver mester til at planlægge!
I stedet for at slå dig selv oven i hovedet med det, du ikke nåede, så klap dig selv på skulderen over, hvad du rent faktisk klarede i stedet. Og så kan du følge madplanen dagen efter.
God fornøjelse!
Mange hilsner
Marlene