Når man får børn åbner der sig en verden af bekymringer. Også dem, man ikke havde set komme. Feks. drillenissen fra børnehaven, der skal overnatte hjemme hos alle børnene og selvfølgelig “finde på” vildt kreative og sjove drillerier. Jeg plejer at få præstationsangst bare ved tanken, men i år blev det anderledes!
Jeg har lært en ny ting i år – nemlig at det godt kan lade sig gøre at få drillenissen med hjem, uden at gå i selvsving og aflyse alle aftaler for at kunne præsentere et program, der er en hyperaktiv drillenisse værdig.
Giv nissen en slapper!
Sidste år var jeg en af de forældre, som tog drillenissens besøg ret alvorligt! Der skulle i hvert fald ikke mangle noget, så den arme nisse skulle igennem et stramt program, og det samme skulle jeg!
Et program jeg selvfølgelig billeddokumenterede undervejs – printede ud og klistrede ind i den medfølgende dagbog. Jeg havde præsteret tre tætskrevne sider, inden nissen forlod vores hjem – så kunne alle i børnehaven se, hvor mega overskudsagtig en mor, jeg var (pust, pust – makspuls, makspuls)!
Men i år skulle det altså være anderledes! Så da min datter, selvfølgelig som den første (what are the odds?), “vandt” drillenissen Futte med hjem, besluttede jeg mig for, at drillenissen i år skulle slappe lidt af og nyde julen – og det samme skulle jeg!
Sådan en gammel nisse har brug for at hvile sig
Så efter Futte blev hentet i børnehaven, slog han et smut inden om skolen for at hente storebror og bagefter direkte hjem på sofaen. Futte var nemlig MEGET træt efter en lang dag i børnehaven!!
Og efter aftensmaden nappede han et afsnit af både Ludvig og Julemanden og Nissebanden i Grønland og gik så ellers på hovedet i seng – troede min datter. For da hun sov, listede jeg rundt og drillede lidt sammen med Futte – puttede toiletpapir i vinterstøvlerne, gemte tandbørsten i julepynten og hårbørsten i lampen.
Og så lagde jeg Futte op på loftet til vores ”egen” husnisse. Tænkte han hellere ville sove som nisser normalt gør. Det vakte stor begejstring at gå på jagt efter ham næste morgen og finde ham på loftet. Alt i alt tog drilleriet fem minutter – og 10 minutter at føre til protokols i den medfølgende dagbog.
Glad mor, glad datter – og MEGA glad nisse..
Min datter var på toppen over Futtes eskapader! Jeg var glad for, med nogenlunde normal puls, at kunne sende Futte videre i børnehaven, og jeg tror også, at Futte var umådeligt lykkelig for at få en rolig start på december måned!
Bare det at få overdraget nissen og dagbogen var en stor ting for min datter. Og hendes undren over, hvordan nissen egentlig kan drille, når den jo bare er en bamse, var endnu større.. Så meget, at hun på snedig maner forsøgte at snige sig til at kigge på ham, uden han opdagede det – for måske var hun så heldig at overvære lidt drilleri. Der skal ikke så meget til..
Så det kan altså godt lade sig gøre at få besøg af børnehavens drillenisse uden at det partout skal ende med det helt store drilleprogram. Så hvis du synes, at drillenissen er mere pres end sjov (du er ikke alene!), så giv nissen en slapper. Tro mig, du bliver glad for det :o)
Og er du helt blank på, hvad sådan en nisse egentlig kan lave af minimalt tidskrævende drillerier, har jeg samlet en lille liste her:
- toiletpapir i sko/støvler
- gem tandbørste/børste
- flyt nissen op på loftet
- stil en stol op på bordet
- vend et lys på hovedet i lysestagen
- sæt en bamse (måske med en nissehue på) ud midt på gulvet
- vend vrangen ud på jakken/huen
- tape toiletpapiret fast til rullen
- flyt om på blomsterne i vindueskarmen
- put legoklodser (eller vingummibamser!) i havregryn/cornflakes
- gem lågekalenderen
- gem alle jeres skeer, så morgenmaden kun kan spises med gafler
- læg vanterne ned i skuffen med underbukser
- ..osv. osv.!
God fornøjelse og glædelig jul!
Mange hilsner
Marlene