Jeg ved det – planlægning er en killer. Tro mig – jeg elsker struktur og orden, men jeg var alligevel alt for utålmodig til at sætte mig ned og planlægge familiens måltider. Derfor blev planlægningen lidt ligesom motion og slankekur i januar – jeg ved, det er nødvendigt, men jeg udskød det altid til dagen efter. Det tager så lang tid, det er kedeligt og man kan ikke mærke resultatet med det samme. Men med blot ét lille X, kom jeg tættere på mål.
Er der noget, jeg er god til, så er det overspringshandlinger – altså, som i virkelig god! Næsten enhver opgave kan få topprioritet og skal klares lige nu og her, hvis jeg vil slippe for at lave noget, jeg bestemt ikke gider som f.eks.: Planlægning af ugens måltider. Og jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det sådan!
Havde jeg først tænk tanken om, at jeg nu skulle i gang med at planlægge næste uges indkøb, så den ikke stod på 5 x boller i karry og madpakker fra boden, var det som om, mit system gik i gang med at producere et væld af dårlige undskyldninger – ”ja ja det kan også blive for sundt, det er ok at fejle, det hele behøver ikke at være perfekt, slap nu af med ambitionerne, madplaner dræber spontaniteten” osv. osv.
Problemet var bare, at min samvittighed ikke helt ville lade mig være i fred. For dybest set ville jeg jo gerne planlægge vores tid, vores måltider og indkøb, så jeg kunne slippe for frustrationen, når der var noget, der glippede, og det (igen) endte med den samme kedelige madpakke eller købelasagne igen igen – selvom den nu smager ret godt.. :o).
Drop den dårlige samvittighed eller gør noget ved det
Så jeg besluttede mig for én ting: Enten droppede jeg fuldstændig tanken om hjemmelavet og sund mad og begravede min dårlige samvittighed, eller også gjorde jeg noget ved det.
Jeg valgte det sidste – for det måtte kunne gøres lidt mere nemt og smertefrit end jeg var vant til – det der med planlægning!
Ifølge Fødevarestyrelsen gør bare lidt planlægning af ugens måltider, aftensmad og madpakker, det meget nemmere at få lavet sund og varieret mad. Og det giver jo god mening – altså det er jo ikke fordi, det her er raketvidenskab, men man skal bare lige finde ud af, hvordan man knækker koden, og hvordan man selv planlægger bedst. For vi er jo vidt forskellige, og nogle kan multitaske og have det hele i hovedet, mens andre laver lister og to-do-sedler i ét væk.
Og det er jo åbenlyst, at når man giver den kommende uges måltider en stille og rolig tanke eller to, så bliver resultatet en kende bedre, end når man står med hovedet nede i køledisken og desperat roder rundt blandt hakket kalv og flæsk og tror, at man pludselig bliver ramt af et gastronomisk lynnedslag, der med et fingerknips genererer fem gode ideer til ny og spændende aftensmad. For det sker ikke!
Et lille X
Og når det så virker så simpelt, hvorfor gør man det så ikke bare?
Fordi planlægningen er en ny vane, og nye vaner tager tid at vænne sig til. Og ofte giver vi op, og så er vi tilbage ved køledisken midt i ulvetimen med trætte børn, lavt blodsukker og absolut intet overskud eller gode idéer til ny, spændende og sund aftensmad.
Men det er faktisk slet ikke så svært – det begynder med et X!
SÅ: Mens du læser dette, beslutter du dig for, at nu…..lige nu, i dette øjeblik……vælger du en dag, et tidspunkt, en time, hvor du begynder at planlægge familiens indkøb for næste uge.
Så inden du læser videre, finder du din kalender frem og sætter et stort fedt X – måske lørdag eller søndag, en time, hvor du, enten alene eller sammen med resten af familien, kigger på hvad den kommende uge bringer af aktiviteter, hvilke ønsker, der er til mad og madpakker, og så skriver du det ned.
Så sæt i gang….sæt det X…
Og nu du er i gang, så sæt et X næste weekend – også og weekenden efter det.
Hvordan bliver X’et til en vane
Det at planlægge er ikke nødvendigvis svært i sig selv – det er mere det, at du skal vænne dig til at sætte tid af til planlægningen. Det er det svære, for det sker ikke af sig selv. Så hvordan bliver selve planlægningen til en vane?
Vær realistisk
Det gør den ved, at du blandt andet er realistisk! Så hvis du aldrig før har lavet madplan og indkøbsliste til en uge, så begynd med blot at lave en plan for, hvad der skal på bordet mandag-fredag.
Glem indkøbslisten i til at begynde med, den kan du tilføje senere. Men bare det, at du nu ved, hvad der skal laves af mad, giver dig et vist overskud, når der skal handles. Skriv planen ned på din telefon eller i en notesbog, du altid har i tasken.
Find dig en planlægningsmakker
Det kan også være en hjælp at finde en planlægningsmakker – måske du endda kan kombinere det med en kop kaffe og en sludder bagefter? Nye vaner er altid nemmere at få indført, når man er to om det. Ligesom løbeturen er lidt sværere at løbe fra (høhø), når der står en ven eller veninde og venter på en med løbeskoene på!
Forpligt dig
Og hvis du vil være helt sikker på, at din nye planlægningsvane bliver et hit, så skal du fortælle resten af familien, dine kollegaer og dine venner om det. Hæng ugeplanen op på køleskabet – hvad som helst, der minder dig om dit gode initiativ og som synliggør, at du er bevidst om din nye bedste ven – madplanen!
Husk de små sejrer
Når du kan begynde at mærke, at det at sætte en mad-overskrift på ugens dage er blevet en vane på linje med støvsugning (okay, det bliver nok aldrig en decideret vane hos mig – men du forstår pointen!), kan du udbygge madplanen med madpakker og en indkøbsseddel for hele ugen. Men forvent ikke for meget af dig selv i begyndelsen – ellers går det galt!
Og ja, der vil være uger, hvor du ikke får kigget på næste uges familiekalender eller opdateret indkøbslisten, eller fundet på nye retter til aftensmaden. Men i stedet for at opgive det hele, så klap dig selv på skulderen for de gange, det er lykkedes dig at planlægge – og kig så frem mod dit næste X i kalenderen.
Så om du abonnerer på en madplan, som vores på mambeno.dk, eller du bladrer opskrifter igennem på diverse madblogs og i ugeblade, så husk X’et i kalenderen en gang om ugen. Så bliver det hele meget nemmere, og du slipper for hovedbruddene ved køledisken.
For vejen til sunde og varierede måltider kan rent faktisk blive en hel del nemmere – og det begynder med et lille X. Har du husket at sætte det??
God fornøjelse!
Mange hilsner
Marlene