Vi er nok ikke de eneste forældre, der synes, at det nogle gange kan være svært at finde vej igennem sundhedsjunglen og få ungerne til at spise sundere. Men det er faktisk slet ikke så svært, som det lyder.
Få inspiration til opskrifter med fuldkorn længere nede i teksten.
Skifter vi f.eks. cornflakesene ud med havregryn om morgenen, de hvide ris, den klassiske pasta og de almindelige lasagneplader ud med fuldkornsudgaverne om aftenen, kan det nemlig have en stor betydning for vores ungers sundhed og fremtid.
Det viser en helt ny undersøgelse fra Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Faktisk anbefaler Fødevarestyrelsen, at børn i alderen fire til ti år spiser 40-60 gram fuldkorn om dagen, som svarer til ca. to deciliter havregryn eller tre-fire skiver rugbrød. Du kan genopfriske de officielle kostråd lige her.
Børn, der spiser meget fuldkorn, har nemlig lavere blodtryk og kolesteroltal end dem, der ikke gør, og samtidig mindskes risikoen for overvægt, når vores unger spiser fuldkorn som en del af en varieret kost. Der er endda noget i undersøgelsen, der tyder på, at et højt indtag af fuldkorn kan beskytte børn mod sukkersyge på længere sigt.
Derfor forsøger vi også at stoppe så meget fuldkorn ind i Mambenos opskrifter som muligt – helt uden, at ungerne opdager det
Her har vi samlet et par opskrifter med masser af fuldkorn, som du kan blive inspireret af og ellers kan du se vores store opskriftarkiv med mange flere opskrifter lige her.
God fornøjelse?