Sunde snacks til ulvetimen

Snacks-til-ulvetimen

I denne måneds udgave af Vores Børn kan du finde et stort udpluk af Mambenos opskrifter på snacks til ulvetimen – det er vi ret stolte af ?

Førstehjælp til unger (og forældre) med faldende blodsukker

Ligesom os har du uden tvivl stået med umulige unger sidst på eftermiddagen, lige når aftensmaden skal fikses og bordet dækkes. Ungerne er flade efter en lang dag i skole eller institution og har brug for at slappe af og få energi til hjernen. Og ofte er en lille snack løsningen til at få vendt ulvetime til hyggetime.

Lav dine egne snacks til ulvetimen

 

Mambenos lækre rugbrødsstave

Mange snacks kræver ikke den store forberedelse – f.eks. er en lækker dip til gulerødder og agurk, skåret i stænger, eller rugbrødsstave en nem og hurtig måde at give ungerne noget lækkert og sundt før aftensmaden.

Havregrødsmuffins

Har du lidt ekstra tid i weekenden, kan du tage ungerne med i køkkenet og lave nogle af vores snacks, der kræver lidt forberedelse. F.eks. er vores havregrødsmuffins med æbler og gulerødder mega populære og super lækre. Så har du førstehjælp på lager næste gang, blodsukkeret falder med rekordfart sidst på eftermiddagen.

Mambenos pizzasnegle med fuldkorn

Du kan også prøve vores opskrift på pizzasnegle med fuldkorn. De er en sand favorit hos rigtig mange unger. Og laver du en stor portion, er de gode at fryse ned. Så har du altid en lækker snack på lager, hvis ungerne (eller forældrene!) nærmer sig nedsmeltning!

Sunde snacks er et supplement til aftensmaden

Og husk så, at en sen og sund eftermiddagssnack er et supplement til aftensmaden. Så du behøver slet ikke bliver irriteret over at ungerne ikke spiser 2. og 3. portion af din ellers MEGA lækre aftensmad ?

Bliv inspireret og få ro på i ulvetimen med vores opskrifter på snacks og forskellige dip.

God fornøjelse ?

Dette indlæg er skrevet i kategorien Nyheder. Du kan bookmarke siden ved at klikke her.

4 kommentarer til “Sunde snacks til ulvetimen

  1. Dennis siger:

    Nu hvor grillsæsonen snart starter – i hvert fald for nogle af os – hvordan påtænker du at lave madplan fremover? Vil der være “grill-retter” eller vil det som udgangspunkt være ligesom indtil nu?

    • Mambeno siger:

      Hej Dennis!

      Det kan du tro – vi elsker også at grille! Så der vil være masser af retter i madplanerne, som både kan laves på grillen og i ovnen. Vi bliver jo desværre nødt til at tage højde for, at vejret ikke altid er med os grillentusiaster :o)

  2. Dennis siger:

    Fedt! Det glæder mig at høre! Som man plejer at sige, der findes ikke dårligt vejr, men dårlig påklædning – sådan har jeg det med min grill, at der findes ikke dårlig vejr, men kun dårlig udstyr – og har netop investeret i en stor udendørs grill, som så fint står under en overdækket terrasse, så der er ingen undskyldninger her 🙂 Men det passer mig perfekt 🙂

    • Mambeno siger:

      Du har så evigt ret, Dennis! Vi kan i øvrigt indskyde en lille anekdote fra provinsen, hvor vi holder til: Vi har en nabo, der er meget stor grillentusiast. Han ynder at grille i al slags vejr. Ofte tidligt om formiddagen iført kun t-shirt og bare ben – også i minusgrader. Så du har helt ret, der findes ikke dårligt grillvejr. Tillykke med grillen – vi håber, den kan lave god mad ?

Du kan desværre ikke kommentere på dette indlæg.