Tre gode snacks med nødder

Hos Mambeno elsker vi nødder! De er fyldt med gode sager og super lækre som snacks i madpakken, og derfor bliver vi også lidt ekstra glade, når der er udsigt til, at politikerne vil gøre mandler, peanuts og andre knasende nødder billigere. Hip hip hurra!

Vi tager derfor også allerede nu forskud på glæderne og har samlet tre af vores bedste snack-opskrifter med nødder.

Velbekomme!

1. Figenpålæg med nødder

Figenpålæg er lidt af en klassiker, når der skal smøres madpakke til ungerne – og du kan nemt lave den selv. I denne udgave er der – udover figner – abrikoser, mandler og akaciehonning. Vi er sikre på, ungerne vil elske den!

Find opskriften på hjemmelavet figenpålæg med nødder lige her.

2. Mambenos megalækre müslibarer

Disse müslibarer er den perfekte snack – midt på eftermiddagen eller som en del af ungerne madpakke. De er nemme at lave og indeholder blandt andet mandler, dadler, havregryn og tørret frugt. Vores unger elsker dem – og det vil dine unger også!

Find opskriften på Mambenos müslibarer lige her.

3. Nøddemix med kakao

Nøddemix med kakao

Denne nøddemix med kakao er super hurtig og nem at lave. Der er bare fire ingredienser i opskriften – og så er den helt uden sukker! Lad den være den lidt sundere del af ungernes fredagsslik – eller måske som en lille overraskelse i madpakken.

Find opskriften på nøddemix med kakao lige her.

 

Dette indlæg er skrevet i kategorien Nyheder. Du kan bookmarke siden ved at klikke her.
[index]
[index]
[523.251,1046.50]
[523.251,1046.50]
[523.251,1046.50]
[523.251,1046.50]