Frustrationsfri fastelavn i færdigsyede kostumer

Fastelavn uden stress

Nanna Remien Rasmussen er mor til tre drenge – Alexander på 5 år og tvillingerne Viktor og Markus på 3 år.

Her fortæller hun om dengang, et jaguar-kostume kostede både nattesøvn og symaskine!

“Ahhhh – så kom vi igennem julen!

Hos os startede det, som altid, med store forventninger til en tid med endeløse rækker af eftermiddage med hjemmebag og juleklip – og selvfølgelig hjemmelavede gaver med ungerne.

Alle remedier blev rettidigt indkøbt, og… ligger nu i skabet og venter på, at det igen bliver jul.

Surprise! Jeg nåede ikke igennem en brøkdel af det Astrid Lindgren juleeventyr, jeg havde planlagt for mine poder.

Nu sidder jeg så her. De værste post-traumatiske (jule)stress symptomer har lagt sig, og det er blevet HVERDAG.

Det føles egentlig meget godt.

Men bedst som man tror, man kan hvile på laurbærrene efter en (delvist) veloverstået højtid, så venter der, Gud hjælpe mig, en ny lige rundt om hjørnet; nemlig FASTELAVN.

Uanset om du elsker eller hader udklædning og udskejelser, så er der én særlig udfordring ved fastelavn: Der er INGEN fridage!

Se; det medfører jo visse logisktiske problemer for selv den mest velstrukturerede super-mom.

Hvornår dælen skal man lige nå at kreere det opfindsomme, kostume til junior(ene!), man gerne vil traktere dem med?

For slet ikke at tænke på at finde tid til at bage de himmelske fastelavnsboller, som ungerne jo nærmest har krav på, når de vender hjem efter en hel dag med tøndeslagning, biden til bolle og andre fysiske prøvelser.

Cat Woman eller…

Der er en vis ironi i, at mange mødre, i dagene efter fastelavn, til forveksling ligner den kat, man i gamle dage fandt det passende at smide i en tønde og lade gennemprygle af sognets samlede børneflok.

For mit eget vedkommende kulminerede vanviddet for et par år siden, da jeg, (som det sig hør og bør i højtiderne hjemme hos os) totalt ukritisk hengav mig til mit alter-ego som semipsykotisk, super-pertentlig, tidsoptimist.

Jeg er den heldige mor til tre drenge: Tvillinger på dengang et år og storebror på tre.

Sidstnævnte ville være jaguar til fastelavn.

Hjemme-akupunktur og savannedyr

Efter grundigt at have researchet store kattedyrs pletmønstre og pelsstrukturer (joo han fortjente skam det bedste), lykkedes det mig at finde det helt rigtige stof at sy dragten i – for selvfølgelig skulle kostumet da være hjemmelavet.

At købe et færdigsyet kostume kunne der absolut ikke blive tale om, selvom flere velmenende sjæle i min omgangskreds forsigtigt havde luftet ideen for mig.

For at gøre en lang historie kort, endte det med, at jeg, dagen (eller nærmere bestemt natten) før fastelavn i børnehaven, sad med et galopperende hjerte, en nedbrændt symaskine og flere liter kaffe i systemet og heksede med det famøse kostume.

Hele natten løb jeg i pendulfart mellem opvågnende børn og, hvad der på spisebordet efterhånden mere og mere lignede et stakkels trafikdræbt savannedyr, forsøgt reddet med akupunktur.

Sønnen røg afsted to minutter i tøndeslagning i et (indrømmet) ret fint kostume. Dog efterlod han en mor på kanten af et nervøst sammenbrud.

Søvn kunne der ikke blive tale om, for de små var på daværende tidspunkt hjemmepasset.

Godt tip - Fastelavn uden stress

Monster-mor

Da de værste ticks havde lagt sig, og mit (næsten)normale selv var tilbage, gav episode heldigvis stof til eftertanke.

Intentionerne med alt det jeg så gerne (selv!) vil nå i højtiden er jo gode nok, men hvad er det egentlig for et forbillede jeg sætter for mine børn:

“Hvad vi ikke når i dag, når vi nok i nat (koste hvad det vil)? “

Hmm… det er vist i virkeligheden ikke helt sådan jeg ønsker, de skal vokse op…

Der er ikke noget galt i at gøre tingene selv – hvis man har overskud til det.

Men efter nu at have været igennem hele repertoiret af højtids-fremprovokerede monster-mor-udgaver (flere gange), har jeg lært vigtigheden af at prioritere.

Det vigtigste ved højtiderne (og alle andre tider i øvrigt) er trods alt, at vi har tid til os selv og vores børn, og til at være sammen.

Der er ikke så meget ved en mor, der ligger i koma i flere dage efter fastelavn, selvom man slog katten af tønden i et “killer” jaguar-kostume.

Ninjago og Ramasjang

Jeg vil i år afsætte en eftermiddag (måske flere) og lade drengene selv være med til at lave deres fastelavns-kostume. De kommer helt sikkert til at ligne tre levende udgaver af Ramasjangs rullinger, men pyt.

Alternativt går vi i BR og køber det reerlige Ninjago kostume, de har forgabt sig på…

Go’ fastelavn på søndag! Kram ungerne og hav en hyggelig dag sammen med dem – hvad end du selv laver kostumet eller ej!

Dette indlæg er skrevet i kategorien Nyheder. Du kan bookmarke siden ved at klikke her.
[index]
[index]
[523.251,1046.50]
[523.251,1046.50]
[523.251,1046.50]
[523.251,1046.50]