De tre mest populære retter i januar

Nem aftensmad - de mest populære retter i januar

Første måned af 2018 er gået, men inden vi vinker helt farvel til januar, har vi været en tur i opskriftsarkivet – og vi kan, tadaa, derfor nu kåre de tre allermest populære opskrifter fra januar måned :o)

Mangler du inspiration til aftensmaden – eller vil du blot se, om din egen favorit fra januar er i top tre – så finder du alle opskrifterne lige her. God fornøjelse!

1. Grøntsagslasagne

Grøntsagslasagne med spinat og aubergine

På en klar førsteplads over de mest populære opskrifter i januar, finder du opskriften på (indsæt selv trommehvirvel…) vores lækre grøntsagslasagne.

Lasagne er lidt af en favorit på middagsbordet, og selvom den her version er helt uden kød, så kan den altså sagtens måle sig med klassikeren :o)

Har du lyst til selv at lave januars mest populære ret, så finder du opskriften på grøntsagslasagne lige her.

2. Tærte med kylling, spinat og grønt

Tærte med kylling og spinat

Andenpladsen går til opskriften på tærte med kylling, spinat og grønt. Tærter er nemme at lave (og smager helt vildt godt!), og selvom denne udgave er med både spinat og gulerødder, har vi camoufleret det en smule, så ungerne ikke går helt i grøntsagsstrejke :o)

Vil du selv lave tærten, der fik en andenplads over de mest populære opskrifter fra januar, så finder du opskriften på tærte med kylling, spinat og grønt lige her.

3. Pastasalat caesar style

Pastasalat caesarstyle

Tredjepladsen går til denne lækre pastasalat caesar style! Og selvom det er en salat, så kan ungerne altså sagtens være med – salaten er nemlig en perfekt kombination af salat, kylling og pasta, så de kan nemt smage på det hele, og samtidig spise sig mætte i det, de bedst kan lide :o)

Vil du selv lave salaten, så finder du opskriften på pastasalat caesar style lige her.

Velbekomme! 

Dette indlæg er skrevet i kategorien Nyheder. Du kan bookmarke siden ved at klikke her.