Sådan! Med Mambeno laver Mette mad, alle i familien kan lide

Få inspiration til aftensmaden med Mambeno

Det KAN være lidt af en udfordring at finde på aftensmad, alle i familien kan lide og har lyst til at spise. En af dem, der kender til det, er Mette Thorhauge Østergaard. Hun bor i Skovby mellem Aarhus og Silkeborg sammen med sin mand og deres børn, Tobias på 11 og Sille på 8 år.

Mette har været medlem af Mambeno i lidt mere end seks måneder, men inden da endte der ofte flere forskellige udgaver aftensmad på bordet, når familien skulle spise. Mette træner nemlig en del og vil gerne spise lidt ekstra sundt, men ungerne var ikke altid helt lige så begejstrede for at prøve den mad, mor lavede og serverede til aftensmad.

“Det har været meget det samme, vi har spist. Frikadeller eller kødsovs – igen igen. Vi har ikke presset børnene så meget til at prøve noget nyt. Jo lidt, men vi har gået lidt på den sikre sti. Og vi har også lavet lidt to typer aftensmad – noget til ungerne og noget til mig.”

Nemmere at finde på aftensmad

For Mette blev det derfor svært at blive ved med at finde på, hvad familien skulle have til aftensmad, da en veninde foreslog hende at prøve Mambeno.

“Vi har haft luret på det længe, og så kom en veninde os i forkøbet. Min venindes travle familie syntes, det var det nemmeste – og da vi blev ramt af det med at skulle finde på aftensmad igen efter en sommerferie, og fordi vi havde luret på det længe, tænkte jeg, at nu skulle vi prøve det.”

Og efter at have brugt madplanerne i et halvt års tid nu, er Mettes dom klar:

“Madplanerne er en kæmpe aflastning i at skulle finde på aftensmad hver eneste dag. Selvom madplanerne ikke er slankekure, kan de også bruges til mit og min mands vægttab – og derfor er de et endnu større hit. Vi lærer også alle fire at spise varieret og sundt, og børnene har taget rigtig godt imod det. De smager på alt, og faktisk så tror jeg kun, vi er stødt på én til to gange, hvor de ikke var vildt begejstrede for maden.”

Giver point til retterne

Vi synes altså, at Mette og hendes familie er ret seje! Og de bliver lige lidt ekstra seje, fordi de sammen med ungerne sætter deres helt eget præg på aftensmaden – de uddeler nemlig point til retterne!

“Vi gør også det, at Tobias og Sille hver aften giver aftensmaden karakterer fra 1 – 10 – og herefter får de så lov at vælge aftensmaden lørdag og søndag, de gange det er muligt.” 

Familiens favoritter: Her er nogle af topscorerne

Har du lyst til at prøve nogle af de retter, som Mette og ungerne gav flest point, så finder du her nogle af familiens favoritter. Og tak til Mette for de fine billeder af retterne, som hun har delt med os på sin Instagramprofil (hvor du også kan se flere skønne madbilleder) :o)

1. Thaideller i grøn kokoskarry – fik 10 i karakter

Thaideller i kokoskarry

Med karakteren ti var familie vilde med thaidellerne i grøn kokoskarry – og vil du selv lave retten, så finder du opskriften på børnevenlige thaideller i grøn kokoskarry lige her.

2. Kylling i karry med mandler på toppen – fik 7 i karakter

Kylling i karry med ærter, gulerødder og æbler

Denne ret scorede 7 i karakter og var dermed også en favorit på bordet – og vil du selv lave den, finder du opskriften på kylling i karry med ærter, gulerødder og mandler på toppen lige her.

3. Mexicansk quinoafad med oksekød – fik 12 i karakter

Mexicansk quinoafad med oksekød

Har du lyst til at lave retten, Mette og familie gav karakteren 12, så finder du opskriften på mexicansk quinoafad med oksekød lige her.

God fornøjelse med alle opskrifterne – og tusind tak til Mette for at dele sine erfaringer med madplanerne med os! Og har du lyst til selv at prøve madplanerne (og undgå selv at skulle finde på ny aftensmad hver dag), så kan du prøve dem helt gratis i 30 dage lige her :o)

 

Dette indlæg er skrevet i kategorien Nyheder. Du kan bookmarke siden ved at klikke her.