FISKEOPSKRIFTER – NEMME RETTER MED FISK

Mambeno har masser af lækre og børnevenlige retter med fisk. Og det bedste er, at de er nemme at lave, smager godt og så er de super sunde. For ud over at opskrifterne er med lækker fisk, så er tilbehøret spækket med lækkert grønt, som børn elsker.

Selv forsigtige smagsløg kan være med på Mambenos opskrifter med fisk. Vores opskrifter med fisk er med laks, torsk, rødspætter, tun* og rejer. Alle vores opskrifter med fisk er lette at lave, og det er fiskeopskrifter til børn.

Mambeno har rigtig mange fiskeopskrifter med laks. Hvad med for eksempel honningbagt laks med ærtepuré og nødder eller hjemmelavede fiskefileter med hjemmerørt remulade.

Og så er der nemme retter med torsk og rødspætter, som er virkelig lækre saftige fisk med en meget sart og fin smag. Prøv for eksempel torsk med hyldeblomst og sellerimos eller rødspætteruller med pesto og tomatris.

Mambeno har også opskrifter med rejer og tun, så der er masser af inspiration at hente, hvis du er løbet tør for nye måder at servere rejer og tun på. Tundeller med humus og gnavergrønt er et hit, hvis man to dåser tun i skuffen eller hvad med rejer i krydret tomatsovs, hvor ungerne kan hjælpe til i køkkenet med at snitte, røre og smage til.

Børnevenlige retter med fisk

Hos Mambeno laver vi børnevenlige retter, så hele familien kan være med til måltiderne. Mange børn er forsigtige med fisk, så vi bestræber os altid på, at lave opskrifter med fisk til børn, som de kan lide og har lyst til at spise. Samtidig er det selvfølgelig lette fiskeopskrifter og med masser af grøntsager.

De fleste af vores børnevenlige fiskeretter er helt nye opskrifter med fisk, til inspiration til familiens aftensmad, men nogle få opskrifter er børneudgaver af klassiske retter. For eksempel har vi en opskrift på børnesushi, hvor vi bruger røget laks i stedet for rå laks. Og med masser af agurk og gulerødder

Vi har også en salad nicoise, som traditionelt er en tunsalat med ansjoser og grønne bønner. Vi har udeladt ansjoserne og erstattet bønnerne med peberfrugter, og alt bliver serveret for sig, så intet er klistret sammen, og man kan udvælge det mest lækre.

Opskrifter med fisk i ovn

Mambeno har mange opskrifter med fisk i ovn med grøntsager, for eksempel tærte med laks og broccoli. Det er virkelig nemt, at lave fisk i ovnen, da man kan bruge ”ovntiden” til noget andet. Og der er mange måder at lave fisk i ovn på.

Vi har opskrifter på fisk i pakker i ovn med grøntsager, som for eksempel de lækre laksepakker med nye kartofler. Laksepakkerne er super hurtige at lave og fyldt med grøntsager, og der er en pakke til alle i familien. Man lægger laksen sammen med peberfrugter, bladselleri, gulerødder og tomater i et stykke bagepapir, som man folder og lukker sammen. Laksepakkerne passer sig selv i ovnen, så man kan hygge sig med ungerne imens. Super let fiskeopskrift.

Opskrifter med fisk i tomatsauce

Mange børn er vilde med tomatsauce, så her er det nemt at få dem til samtidig at spise fisk. Så Mambeno har selvfølgelig også opskrifter med fisk i tomatsauce eller opskrifter med fisk og tomatsauce. Prøv at lave bagt torsk med cherrytomater og citron, hvor cherrytomaterne og citronen koger sammen til en vildt lækker sauce, der passer helt perfekt til torsken og de vilde ris, som man serverer til fisken.

Eller hvad med opskrifter på rejer i tomatsovs? Fx rejer i krydret tomatsauce eller den Luisiana-inspirerede jambalaya med rejer – dog i en udgave, som ikke svitser smagsløgene af, så ingen i familien skal hænge med tungen ud af vinduet for at køle ned.

Hvad passer til laks?

Der er virkelig meget, som passer til laks og derfor findes der også rigtig mange opskrifter med laks.

Vi er helt vilde med laks og spinat. Prøv for eksempel vores lakselasagne med spinat. Eller en let æggewraps med spinat og laks, hvor bliver spinaten bagt ind i æggewrappen og laks, dressing og æble bliver så rullet ind efterfølgende og serveret med råkost. Super lækkert både til en let sommerlig aftensmad eller som frokost.

Både kartofler, ris, pasta og spelt passer perfekt til den alsidige laks. Så stegt laks med speltsalt med fennikel og æble er også et hit – specielt hvis du kalder det for lakridssalat for at få børnene til at prøve fennikellen.

Vores bedste råd til at få børnene til at spise mere fisk.

Det kan virkelig være svært, at få børn til at spise fisk. Specielt hvis der er en forældre eller en ældre søskende, som vrænger på næsen. Men fisk kan være helt vildt lækkert, så vi tror hos Mambeno på, at det gælder om at have nogle gode børnevenlige opskrifter på fisk til børn. Dem har vi selvfølgelig lavet, og her er vores bedste råd, når det gælder om, at få børnene til at spise fisk.

Vælg fisk, som ikke smager af så meget. Vi har mange retter med torsk og rødspætte, hvilket er helt bevidst. Det er nemlig begge fisk, med hvidt kød som smager helt fantastisk mildt. Smagen er overhovedet ikke fisket og hvis fisken bliver tilberedt rigtigt, så er kødet blødt og saftigt og rigtig lækkert. Selv hvis kødet får lidt for meget, så det bliver lidt hårdere, så smager det stadig rigtig godt. Så opskrifter med torsk og rødspætte er oplagte valg når det gælder fisk til børn. Men der er selvfølgelig flere muligheder end fisk med fint, hvidt kød.

Vælg laks. For laks smager bare virkelig, virkelig godt og minder på ingen måde om andre fisk. Det lyserøde kød smager sødligt og de fleste – store som små – kan spise laks, selvom de er overbevist om, at opskrifter med fisk ikke lige er dem.

Det gode ved laks er, at det kan laves på et utal af måder. Man kan lave laks i ovn, laks på grill, stegt laks, laks i wraps,

Vælg smage som børn kender

Selvom tun og rejer smager specielt og faktisk af en del, så er det alligevel smage, som mange børn er trygge ved og godt kan lide. Derfor er retter med netop tun og rejer en rigtig god måde at få mere hav-mad i ungerne på.

Der er rigtig mange muligheder for at lave med med fisk til børn, så de også bliver mætte og synes maden smager godt. På denne side finder du alle vores opskrifter med fisk, så her er med garanti noget, som både du og ungerne kan lide. Velbekomme.