Gammeldags opskrifter – og nye klassikere
Der er retter, som er klassikere i det danske køkken, ol’ school mormormad, og så er der de klassiske børneretter. Begge kategorier har Mambeno masser af opskrifter på. F.eks. stegt flæsk med persillesovs.
Og det er selvfølgelig nemme og børnevenlige retter, hvor vi hos Mambeno nogle gange kører den snorlige efter traditionerne, og andre gange giver vores bud på variationer af klassikerne. F.eks. boller i karry med broccoli.
Risengrød, engelsk bøf og millionbøf
Risengrød har vi for eksempel i tre forskellige udgaver. En risengrød med pære og græskarkerner, risengrød med blommekompot og risengrød med kanelbagte æbler. Så er der masser af gode undskyldninger for at få risengrød igen og igen.
Hvis man er til de helt klassiske danske retter, så har Mambeno opskrifter på for eksempel stjerneskud med karrycreme, engelsk bøf med bløde løg og millionbøf a la ol’ school med mos. Og selvfølgelig også klassiske opskrifter til højtiderne, f.eks. hurtig Mortens and med brunede kartofler og æbleflæsk med gulerødder og ristet rugbrød.
Men også massevis af klassiske børneretter som lasagne – f.eks. grøntsagslasagne og kylling i karry med gulerodsris.
Og så er der de universelle klassiske retter som kalveculotte med fritter og bearnaise, clubsandwich med majskolber, helstegt kylling med kryddersmør og ossobuco.
De fungerer bare altid, og vi har masser af opskrifter på også den slags klassisk aftensmad.